For mange danskere er stueplanter en fast del af hjemmet, og et grønt pust i hverdagen.
De bringer liv og farve ind i stuerne, men kan også skabe frustration, når de begynder at visne.
Her er et typisk tegn på problemer de brune kanter på bladene.
For selvom det kan virke som en håbløs situation, så er der stadig muligheder for at redde planterne og bringe dem tilbage til deres frodige tilstand.
Det fortæller en erfaren gartner ved navn Jean-Marc Muller, der ikke lægger skjul på, at brune bladkanter ofte er et tegn på stress:
"Brune bladkanter er et signal på stress", lyder det fra gartneren ifølge mediet elle.be.
Årsagerne kan variere, men en af de største syndere er tør luft, især i vintermånederne, hvor radiatorer kører for fuld kraft. Tropiske planter, der trives bedst i fugtige omgivelser, lider under de tørre forhold, der suger fugt fra bladene.
Vanding spiller også en rolle
Problemer med vanding spiller også en væsentlig rolle.
For lidt vand udtørrer bladene, mens overvanding kan føre til rodråd, der igen resulterer i brune pletter. Dertil kommer ophobning af mineralsalte fra postevand, som kan skade rødderne, og for meget eller for lidt lys kan yderligere svække planten.
Men ifølge gartneren er løsningen ofte simpel.
At øge luftfugtigheden i hjemmet kan gøre en stor forskel. En luftfugter, grupperede planter eller en underkop med vand og sten kan skabe et bedre mikroklima.
Desuden bør jorden altid tjekkes, inden der vandes. Her kan en finger stukket et par centimeter ned i jorden kan afgøre, om planten mangler vand.
Men det stopper ikke her.
Han anbefaler også at bruge filtreret vand for at undgå saltophobning.
Nogen gange kan det dog ikke betale sig, at give sig i kast med planter med brune kanter.
De kan nemlig ikke altid reddes, og her er beskæring en nødvendighed.
Gartneren forklarer, at man bør klippe de beskadigede dele forsigtigt af for at undgå yderligere skader. Hvis rødderne er belastede, kan det kræve en ompotning med frisk jord og god dræning.