Da den 19-årige Holly-Ann Powell scrollede igennem det store udvalg af billige varer på Wish, besluttede hun at forkæle sig selv. Hun købte derfor et, lad os kalde det, selvforkælelsesapparat til blot 58 kroner.
Efter købet ventede hun spændt på at modtage sin lille pakke, men da den endelig kom, blev hun virkelig chokeret.
Pakken var på ingen måde diskret pakket ind – tværtimod var den så stramt indpakket, at det var åbenlyst, hvad Holly-Ann havde købt.
Hun kunne ikke undgå at bemærke, at det kvindelige postbud helt sikkert vidste, hvad pakken indeholdt, da hun gav den til hende. Postbudet holdt nemlig fast i pakken helt nede ved bunden og præsenterede den nærmest som et sværd.
“Det værste var, at hun holdt pakken omkring bunden, og man kunne ikke være i tvivl om, hvad der var i. Hun holdt det som et sværd, da hun gav mig pakken,” fortæller Holly-Ann ifølge Mirror.
“Hun vidste helt sikkert, hvad det var, og jeg ville ønske, at jorden ville opsluge mig,” siger den unge kvinde med et smil.
Skal bruge udstyret til sit arbejde
Holly-Ann følte sig derfor nødsaget til at dele sin oplevelse på sociale medier, for at advare andre mod at købe den slags varer fra steder som Wish, hvor indpakningen måske ikke er så diskret.
Hun ejer en del forskelligt legetøj og sammenlignede sin nyeste bestilling med et tidligere køb, der kom i en lille, diskret æske, som ikke afslørede, hvad der var indeni.
Købet på Wish var dog hendes første, og det kom, efter at hun havde hørt fra veninder, at der var mange billige ting at finde på hjemmesiden.

Foto: Privat
Billigt var nemlig nøglen for Holly-Ann, som har brug for diverse rekvisitter til sit arbejde.
Hun gør nemlig ikke skjul på, at hun laver lidt ‘modelarbejde’ online.
“Når man laver den type arbejde, skal man bruge legetøj og rekvisitter. Jeg indså hurtigt, at legetøj kan være meget dyrt, især i fysiske butikker,” fortæller hun og nævner, at hendes veninder foreslog hende at prøve Wish.
“Nogle af pigerne spurgte, om jeg havde overvejet Wish? En 15 cm lang model med stor omkreds kan koste op til 500 kr. Jeg fandt denne for 58 kroner, og den lignede de dyre modeller, så jeg tænkte, hvad er det værste, der kan ske?”
Og det fandt hun ud af, da hun modtog pakken fra det kvindelige postbud.