Bliver dine plastik skærebrætter også gule? Sådan får du dem hvide igen på ingen tid

08/07/2024 14:57

|

Sebastian Ilsøth

Foto: TikTok
De to ingredienser, det kræver, har du sikkert allerede i dit køkken.

Mest læste i dag

De fleste danskere ejer mindst ét plastikskærebræt, ofte flere. Disse brætter er ikke kun praktiske til skærearbejde i køkkenet; de fungerer også godt som serveringsfade og til andre formål.

En af de store fordele ved plastikskærebrætter er deres robusthed. De tåler både skoldning og maskinopvask uden at tage skade, og de er også meget prisvenlige. For eksempel kan du få et hos IKEA for kun 15 kroner.

Men der er en ulempe ved plastikskærebrætter. De har en tendens til at blive misfarvede og grimme ret hurtigt. Mange vælger derfor bare at smide dem ud og købe nye.

Det behøver dog ikke være tilfældet. Der findes faktisk en simpel metode til at få dem rene igen, og det kræver kun to ingredienser: citron og eddike.

På TikTok-profilen Andrealifehack, som har over 7,9 millioner følgere, er der blevet delt en video, der viser, hvordan man kan bekæmpe misfarvninger på skærebrætter.

I videoen ser man Andre se en anden video, hvor dette trick afprøves, mens han selv observerer. Derefter beslutter han sig for at teste det selv.

Først hælder han eddike på brætterne, gnider dem derefter med citron og lader det sidde lidt.

I ventetiden afprøver Andre forskellige tricks, herunder et med et piskeris og et fingertrick, der kræver stor kontrol over fingrene, hvilket er underholdende at se.

Efter lidt tid skyller Andre skærebrætterne, men resultatet er ikke imponerende. Det er først, da han forsigtigt skraber misfarvningerne af med en kniv, at virkningen af eddike og citron bliver tydelig.

Til sidst i videoen kan man se en meget tilfreds Andre med sine to rene, hvide skærebrætter.

Se videoen nedenfor.