Julen nærmer sig, og hvis du ikke er tilfreds med stemningen derhjemme, er der mulighed for at pakke kufferten og rejse til en anden juleby rundt omkring på kontinentet.
Østrigs hovedstad Wien går all-in på julen. Her kan besøgende nyde en varm glühwein, mens du går rundt på julemarkedet ved rådhuset. Hvis du har et ønske om at købe kvalitetshåndværk, så skal du besøge Spittelbergs marked.
Tyskland er som bekendt kendt for sine julemarkeder, og Rudesheim am Rhine er ingen undtagelse.
Det er let at komme hertil fra Frankfurt, og byen, som ligger i hjertet af Rhindalen, har et julemarked, der tilbyder traditionelle retter fra hele verden.
Byens middelalderbygninger og smalle gader er i sig selv et besøg værd. Og hvorfor ikke prøve en Rudesheimer-kaffe med fløde, chokolade og cognac, når du er der? Der er en god chance for, at det er lige noget for dig.
Hvis du elsker søde sager, kan du fortsætte til Brugge i Belgien. Her er det belgisk varm chokolade sammen med en vaffel, der gælder. Unesco-byen har to julemarkeder og er fyldt med middelalderbygninger, der ligner peberkagehuse, når de oplyses.
For en lidt anderledes juleoplevelse under jorden skal du tage til Valkenburg i det sydlige Holland. I grotterne finder du nogle af Europas største indendørs julemarkeder med et bredt udvalg af stande, der blandt andet sælger juledekorationer.
I Georgien tager befolkningen julen alvorligt, men de fejrer den lidt senere, da landet følger den georgiske kalender. Det betyder, at julen falder den 7. januar, og derfor er du også nødt til at vente med at besøge landet.
Hovedstaden Tbilisi fejrer med stor pomp og pragt, især på nytårsaften den 31. december, som er den vigtigste dag for festlighederne.
Også Göteborg er med på CNN's liste over de bedste julebyer i Europa. Her er det især Lisebergs julemarked, der er et besøg værd. Sidste år fejrede forlystelsesparken 100 års fødselsdag og har altid tiltrukket besøgende med sine forlystelser samt traditionelle svenske retter som syltet sild og rensdyrkød.