Undersøgelse fastslår: Disse bilmærker laver de dårligste batterier

20/04/2025 16:38

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
En undersøgelse afslører, hvem der ligger i top og bund.

Andre læser også

CarTech-virksomheden Carly har analyseret over 60 millioner biler globalt ved hjælp af deres bildiagnosticeringsværktøj, som består af en OBD-scanner, der er forbundet til en app.

En ny undersøgelse fra Carly viser, at hver fjerde bilbatteri i Danmark er i dårlig eller meget dårlig stand. Analysen er baseret på Carlys interne data indsamlet i 2024 gennem virksomhedens funktion "Battery Health Check."

Ifølge analysen er cirka 75 procent af bilbatterierne i Danmark i god stand, mens 25 procent befinder sig i risikozonen. Resultaterne viser, at bilmærkerne Kia, Nissan og Renault har den højeste andel af batterier i dårlig stand, mens Citroën, Mazda og Toyota har den største andel batterier i god stand.

I de nordiske lande, herunder Danmark, påvirker det kølige klima og højt elforbrug batterierne negativt, hvilket medfører større slid. De 25 procent af batterierne i dårlig stand indikerer, at mange bilejere ikke holder øje med deres bilbatteriers status, noget de kunne få hjælp til med moderne diagnostiske værktøjer.

Carly advarer mod at vente for længe med at skifte batteri. Med Carlys app kan bilejere overvåge batteriets tilstand i realtid og agere hurtigt, hvis der opstår problemer. Appen gør det muligt at kontrollere batteriets afladningsmønstre, spændingsniveauer og ladeadfærd uden at besøge et værksted, siger Dali Ati, ansvarlig for internationalisering hos Carly.

Analysen omfatter danske brugere i perioden januar-december 2024 og inkluderer data om afladningsmønstre, spændingsniveauer og ladeadfærd.