Vi har alle sammen stødt på ham.
Den rolige skikkelse med blok og kuglepen, øjnene fast rettet mod bilruden.
Han er sjældent populær – sjældent elsket, men ofte frygtet og til tider forbandet. Parkeringsvagten.
Men hvem gemmer sig egentlig bag uniformen og ID-kortet?
En af dem har nu valgt at bryde tavsheden – og han lægger kortene på bordet.
Det skriver mediet Carup.
Møder modstand hver dag
“Man får et dagligt budget, og de penge skal tjenes ind,” fortæller han nøgternt.
Sætningen virker måske harmløs, men afslører samtidig en virkelighed, hvor der ikke nødvendigvis er plads til hensyn eller empati. Bøder er forretning.
Som antallet af bøder og gebyrer stiger, vokser også borgernes frustration – og det er ofte parkeringsvagterne, der står for skud.
Den anonyme kilde beretter om alt fra grove tilråb til voldelige episoder – spark, trusler og endda opsøgende adfærd i privatlivet.
En vagt måtte på et tidspunkt trykke på sin panikalarm, da en vred bilejer krævede 30.000 kroner og truede med at sende sine venner forbi.
Store forskelle mellem firmaerne
Men det er ikke kun vrede bilister, der gør jobbet svært.
Ifølge vagten opererer nogle virksomheder i branchen i en gråzone, både juridisk og etisk. Her får man ikke en fast løn – kun provision.
Flere bøder betyder højere indtjening.
I Sverige arbejder brancheorganisationen Svepark dog på at rydde op. De stiller blandt andet krav om ensartede uniformer, ordentlige køretøjer og afviser provisionsbaseret aflønning.
Den anonyme vagt mener, at jobbet kræver både empati og menneskelig forståelse:
“Man skal have hjertet med sig og se folk som mennesker. Hvis nogen kommer løbende med et barn på armen og er lidt forsinket, så river jeg som regel bøden i stykker,” fortæller han.
