Sebastian Ilsøth
Et ny kamera er på vej.
Når man færdes i trafikken, er det vigtigt at overholde reglerne.
Fart, afstand til bilen foran og sikkerhedsselen er blot nogle af de ting, som bilister skal være opmærksomme på – og konsekvenserne af at ignorere dem kan blive dyre.
På de solbeskinnede motorveje i Spanien får bilister snart endnu en grund til at holde afstand til den forankørende bil.
Landets myndigheder har nemlig besluttet at tage et nyt redskab i brug i kampen mod de farlige situationer, der opstår, når bilister ikke overholder reglerne.
Den velkendte to-sekunders-regel, som skal sikre en sikker afstand til den forankørende bil, er ofte blevet ignoreret, og det har ifølge de spanske trafikmyndigheder ført til mange ulykker.
Derfor vil der nu blive opsat avancerede kameraer langs motorvejene – ikke for at måle fart, men for at kontrollere afstanden mellem bilerne.
Det skriver det tyske medie Auto Motor Sport.
Kombination af teknologi og kunstig intelligens
De nye overvågningssystemer adskiller sig markant fra de traditionelle fartkameraer.
Systemet bruger radar, kameraer og kunstig intelligens. Når et køretøj kommer for tæt på et andet, aktiveres kameraet og tager en række billeder af situationen.
Billederne bliver derefter behandlet af en software, og bilisten modtager automatisk en bøde, hvis vedkommende er for tæt på bilen foran.
Og bøden er ikke småpenge.
Hvis man bryder afstandsreglerne, kan bøden løbe op til 5.000 danske kroner, og det stopper ikke der.
Forseelsen kan også medføre klip i kørekortet, og hvis en bilist gentagne gange begår den samme fejl, kan det i sidste ende føre til midlertidigt kørselsforbud.
Skiltene, der advarer om kameraerne, bliver blå og firkantede, og de vil blive sat op på strækninger, hvor problemet med tæt kørsel har været særligt stort.
Kritik af initiativet
Det nye system har mødt kritik.
Flere kritiserer kameraerne som et skridt mod et overvågningssamfund og beskylder myndighederne for at bruge trafiksikkerhed som en undskyldning for at øge indtægterne.
Andre påpeger, at det ikke altid er sort-hvidt at vurdere, hvad der udgør en farlig afstand, og at teknologien kan fejltolke situationer, hvor en menneskelig vurdering måske ville have været anderledes.
