Det kan i mange tilfælde give god mening.
Lige nu læser andre
Den daglige arbejdsdag for varevogne og lette lastbiler stiller høje krav til dækkene.
I løbet af formiddagen drejer det sig om bykørsel og varelevering, hvor køretøjet ofte skal navigere op og ned ad indkørsler og kantsten, mens eftermiddagen kan byde på leveringer af byggematerialer på stenet og mudret underlag.
Kørsel skifter mellem fuld last og tom bil, hvilket medfører vægtsvingninger, som påvirker køreegenskaberne.
Et optimalt vejgreb fra dækkene er afgørende for bilens forudsigelige opførsel, hvilket direkte bidrager til øget sikkerhed.
Det er næsten en selvfølge, at et godt vejgreb er særligt vigtigt i disse situationer, for at kunne minimere bremselængden.
Læs også
Men hvordan påvirker dette valget af sæsondæk versus helårsdæk? Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone, giver et overblik med fordele og ulemper.
Vælg kvalitetsdæk
Det første og vigtigste råd fra Christian Jensen er at vælge kvalitetsdæk fra en velrenommeret producent.
“Udover sikkerhed, som selvfølgelig er det aller vigtigste, er kvalitetsdæk ofte en bedre investering end billigere alternativer, når man ser på de samlede omkostninger over dækkets levetid,” forklarer Christian Jensen.
Er sæsondæk det bedste valg?
Hvordan ser kørselsbehovet ud? Er det døgnet rundt, året rundt, eller kan det justeres efter vejret?
“Hvis man har et hyppigt, regelmæssigt og uopsætteligt kørselsbehov – uanset tidspunkt på dagen og vejrforhold – så er sæsondækket det bedste valg.”
Læs også
Sæsondækkene giver den bedste sikkerhed i forhold til de specifikke vejr- og vejforhold i den givne sæson, og fremkommeligheden er optimal, selv under udfordrende forhold.
“Sæsondækkene er designet til at imødekomme sæsonens udfordringer. Gummiblandingen er tilpasset temperaturerne for den pågældende sæson. Mønsteret på både sommer- og vinterdæk er optimeret til vejforholdene i hhv. sommer- og vinterhalvåret, som kan omfatte både tørre, våde, isede og snedækkede veje,” forklarer Christian Jensen.
Hvornår er helårsdækket et godt valg?
Er det muligt at justere kørselsbehovet efter vejret, kan helårsdækket være et fornuftigt valg.
“Helårsdækket er ideelt, hvis man primært kører i byområder, hvor vejene bliver ryddet regelmæssigt, og man har fleksibilitet til at tilpasse kørslen efter vejret – som at undgå at køre ud, når forholdene er for barske,” siger Christian Jensen.
Helårsdækket performer godt året rundt, men det er ikke lige så sikkert som et sæsondæk, da det ikke er optimeret til hver enkelt sæson.
Læs også
“Helårsdækket er en kompromisløsning mellem vinter- og sommerdæk. Gummiblandingen og mønsteret er en mellemting, der ikke er specifikt tilpasset hver sæson,” forklarer Christian Jensen.
“Helårsdækkene kan samlet set være lidt billigere, men sæsondækkene giver den højeste sikkerhed,” afslutter han.