Sebastian Juul
Der er lange udsigter til at få helligdagen tilbage.
Når kalenderen bliver justeret, kan det hurtigt mærkes rundt om spisebordet i mange hjem.
Danskere følger ofte nøje med, når politikere diskuterer emner som arbejde, fritid og økonomi.
En ekstra fridag kan måske virke som en lille detalje, men for mange familier er hverdagen og økonomien tæt forbundet.
Samtidig bliver løn og arbejdsvilkår endnu mere relevante, når priserne presser familiens budget.
Derfor vækker debatten om arbejdsdage og helligdage hurtigt stor opmærksomhed, især når økonomien er i spil.
Dette bliver ekstra vigtigt under en valgkamp, hvor spørgsmålene om økonomi og arbejdsforhold bliver centralt for mange lønmodtagere.
Det gælder for mange
Hvis store bededag vender tilbage som helligdag, vil det koste en gennemsnitlig arbejderfamilie med to fuldtidsarbejdende forældre omkring 4.100 kroner om året før skat. Det viser en ny beregning fra Dansk Industri, som Ekstra Bladet har beskrevet.
Beregningen tager udgangspunkt i en familie, hvor begge voksne har en årsløn på næsten 500.000 kroner.
Beregningen omhandler den lønforhøjelse, som blev indført, da store bededag blev afskaffet. Lønforhøjelsen svarer til 0,45 procent af årslønnen. Hvis fridagen bliver genindført, kan denne ekstra lønforhøjelse forsvinde.
For familien i beregningen vil det betyde et mærkbart økonomisk tab i løbet af et år.
Hos DI fremhæves det, at debatten om fridage ofte overser spørgsmålet om, hvem der egentlig skal betale regningen.
Organisationen planlægger også en kampagne på sociale medier, hvor beløbet vil blive fremhævet.
Midt i valgkampen
Debatten er desuden blevet central i den sidste fase af valgkampen.
Både partier fra højre og venstre går til valg på at få store bededag tilbage.
Regeringspartierne er åbne overfor idéen om at genindføre fridagen, men de stiller også spørgsmålstegn ved, hvordan regningen skal dækkes.
Finansieringen er blevet et centralt stridspunkt i diskussionen.
SF har foreslået, at skatteletter for de højeste indkomster rulles tilbage for at finde pengene.
Denne løsning møder modstand fra DI, som advarer imod både at fjerne en arbejdsdag og samtidig finde pengene et andet sted i økonomien.
