Sebastian Juul
USA er stadig midt i en konflikt, men præsidenten taler allerede om næste store opgør.
Mens USA stadig er dybt engageret i konflikten med Iran, har Donald Trump allerede begyndt at overveje næste skridt i den amerikanske udenrigspolitik.
I flere udtalelser den seneste uge har præsidenten antydet, at et nyt regimeskifte kunne være på vej, denne gang tættere på USA’s grænser.
Udmeldingerne kommer kort efter en dramatisk amerikansk operation i Venezuela, hvor præsident Nicolás Maduro blev fanget tidligere på året.
Samtidig fortsætter presset mod Iran, som stadig er i centrum af den intense konflikt med USA.
Men det virker som om, at Washington allerede har fokus rettet mod det næste kapitel.
Ved et arrangement i Det Hvide Hus udtalte Trump, at en politisk forandring i regionen kun er et spørgsmål om tid. Han påpegede dog, at USA først vil afslutte den igangværende konflikt i Mellemøsten.
Nyt mål i sigte
Flere udtalelser fra både præsidenten og fremtrædende republikanske politikere tyder på, at planerne allerede er langt fremme.
Kort efter operationen i Venezuela begyndte Trump at spekulere på, om et nyt regime i regionen kunne være på vej. Siden da har han gentaget denne idé flere gange.
Først efter flere antydninger blev det klart, hvilket land der var tale om, og det viser sig at være Cuba.
USA retter blikket mod Cuba
Forholdet mellem USA og Cuba har været anspændt siden den cubanske revolution i 1959, hvor Fidel Castro overtog magten og etablerede et kommunistisk styre på øen.
Siden da har relationerne været præget af sanktioner, politisk mistillid og periodiske diplomatiske op- og nedture.
Trump har de seneste uger udtalt, at han mener, det nuværende regime i Havana er på vej mod sin afslutning. Under et arrangement i Det Hvide Hus sagde han, at Cuba nu er “i den sidste fase af det, som det er nu.”
Taler om en fredelig løsning
Trump-administrationen fremhæver muligheden for en fredelig løsning på situationen.
Præsidenten har flere gange talt om en “venlig overtagelse”, hvor Cubas ledelse frivilligt accepterer en aftale med USA om politiske reformer.
Disse forhandlinger siges at blive ledet af udenrigsminister Marco Rubio, som har cubanske rødder og længe har været en skarp kritiker af regimet i Havana.
Øget økonomisk pres
Samtidig har USA skærpet presset mod den cubanske regering. Washington har blandt andet fået Venezuela til at stoppe leverancerne af penge og olie til Cuba, hvilket har forværret den økonomiske situation på øen.
Mangel på brændstof og basale varer er allerede blevet en daglig udfordring for mange cubanere.
Plan B i kulissen
Ifølge flere amerikanske medier arbejder myndighederne også på en alternativ strategi. Føderale anklagere i Florida undersøger mulighederne for at rejse straffesager mod højtstående cubanske ledere.
Undersøgelsen fokuserer på potentielle forbindelser til narkotikahandel og ulovlig migration, og skulle der rejses tiltale, kan det føre til internationale arrestordrer.
Risiko for uro
Et muligt regimeskifte i Cuba kunne dog få alvorlige konsekvenser.
Analytikere advarer om risikoen for politisk uro og en forværret humanitær situation, hvis det nuværende styre skulle falde. Historisk har politiske kriser i Cuba ofte ført til store flygtningestrømme mod USA, og en sådan udvikling kunne skabe både politiske og humanitære udfordringer i regionen.
