Du kan være ramt uden at vide det
Lige nu læser andre
Sygdomme viser sig ikke altid klart.
Nogle udvikler sig langsomt og kan nemt forveksles med noget ufarligt.
Det gælder også for mange danskere, der hvert forår lider af pollenallergi.
Pollensæsonen er netop startet med målinger af el og hassel, og snart følger birk og græs. For mange betyder det røde øjne og en tilstoppet næse.
Men bag de velkendte symptomer kan der skjule sig en kronisk sygdom, som alt for få får undersøgt.
Læs også
Ifølge Astma-Allergi Danmark lider 30 procent af dem med høfeber også af astma, og mange af dem er ikke klar over det.
“30 procent af alle med høfeber har faktisk også astma, og mange ved det simpelthen ikke. De tror bare, det er høfeberen, der gør dem trætte og forpustede, når de går op ad trappen,” siger direktør Anne Holm Hansen, der opfordrer allergikere til at reagere, hvis de oplever åndenød, hoste eller unormal træthed.
Sådan lyder det fra B.T.
Forveksles med allergi
Astma kan nemt blive overset, da symptomerne minder om kraftig høfeber. Mange vænner sig til træthed i pollensæsonen og søger ikke læge.
“Har man høfeber, bør man også få tjekket, om man har astma,” siger Anne Holm Hansen.
Læs også
Hun understreger, at astma er en kronisk sygdom, der kræver behandling, og at den rette medicin kan forbedre livskvaliteten betydeligt.
Særligt udsat i foråret
Cirka en million danskere lider af pollenallergi.
En undersøgelse foretaget for Astma-Allergi Danmark viser, at halvdelen undgår at være udendørs, når pollentallet er højt.
Organisationen anbefaler blandt andet at lufte ud tidligt på dagen og undgå at tørre tøj udenfor.
Men husråd kan ikke erstatte medicinsk behandling, hvis det drejer sig om astma.
Læs også
For nogle kan den første pollen i foråret være et tegn på, at det er tid til at få deres symptomer undersøgt nærmere.