Mange ældre fortsætter med at køre bil, selvom de lægeligt ikke længere må – stort problem i Danmark

Bilister, der har fået et lægeligt forbud mod at køre bil, kan stadig køre uden problemer, da forbuddet ikke er synligt for politiet. Det får FDM til at advare om en alvorlig sikkerhedsrisiko, som i værste fald kan føre til dødsfald.

Sådan lyder advarslen fra FDM.

Forbud, som ingen kan kontrollere
Hvis en læge vurderer, at en patient – for eksempel på grund af epilepsi, demens eller sløvende medicin – ikke bør køre bil, kan personen få et lægeligt kørselsforbud. Problemet er, at forbuddet kun bliver registreret i patientens journal og ikke i et centralt register. Derfor har politiet ikke mulighed for at se, om en bilist har fået et forbud, og kan ikke stoppe dem på den baggrund.

Ifølge FDM’s politiske chef, Torben Lund Kudsk, udgør dette et alvorligt hul i trafiksikkerheden. Han påpeger, at et lægeligt kørselsforbud i dag kun hviler på en mundtlig aftale mellem læge og patient og derfor ikke er juridisk bindende. Politiet kan kontrollere mange oplysninger, når de stopper en bilist, men de kan ikke se, om personen har et lægeligt forbud, forklarer han.

Ønske om juridisk bindende forbud
FDM foreslår, at lægelige kørselsforbud bliver juridisk bindende og registreret i politiets systemer. På den måde vil politiets nummerpladegenkendelse lettere kunne identificere bilister, der ikke har lov til at køre.

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange kørselsforbud der udstedes hvert år, eller hvor ofte de overtrædes. Men Styrelsen for Patientsikkerhed modtager årligt næsten 300 henvendelser om brud på lægelige kørselsforbud.

Reglerne er til revision
En tragisk ulykke sidste år, hvor en bilist med et lægeligt kørselsforbud dræbte et forældrepar, har ført til, at regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe. Gruppen er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan reglerne kan styrkes, og sundhedsminister Sophie Løhde har oplyst, at arbejdet forventes afsluttet inden årets udgang.

Uenighed om fortrolighed
Flere patientforeninger og lægefaglige organisationer er bekymrede for, at et synligt register kan skade tilliden mellem læge og patient. Hos FDM anerkender man bekymringen, men mener, at trafiksikkerheden bør vægtes højere. Torben Lund Kudsk understreger, at et lægeligt kørselsforbud kun gives, når der er en reel risiko for andre trafikanter, og politiet behøver ikke at kende årsagen – blot at et forbud eksisterer.