Senest.dk
Forside Udland Klara fik pludselig smerter i maven på sit nye job...

Klara fik pludselig smerter i maven på sit nye job – få timer senere var hendes liv ændret for altid

Klara fik pludselig smerter i maven på sit nye job – få timer senere var hendes liv ændret for altid
Foto: Klara Dollan

Den 22-årige Klara havde en travl dag på sit nye job, da hun begyndte at få voldsomme smerter i maven. Efter et møde på to timer, blev hun nødt til at tage hjem. Her gik det op for hende, at hun havde smækket sig selv ude af sin lejlighed, og så gik det pludselig løs.

Lige nu læser andre

Klara Dollan, 22 år, var spændt, da hun tog toget til sit nye job fra sit hjem i det nordvestlige London. Hun var klar til at starte som salgsleder, men blev hurtigt nødt til at omstille sig til en helt anden rolle, skriver Daily Mail.

Efter at have mødt op på arbejdet, begyndte Klara at få mere og mere ondt i maven. Efter et to timer langt møde blev smerten så intens, at hun måtte tage hjem. Da hun nåede trappen ved sin lejlighed, gik det op for hende, at hun havde smækket sig selv ude om morgenen. Hun ringede til en låsesmed, som kunne komme først om to timer, mens smerten i hendes mave fortsatte med at blive værre.

Klara, som havde taget p-piller hver dag og sprunget sin menstruation over i flere måneder, tænkte, at smerten måske skyldtes, at hendes menstruation endelig var på vej. Smerten blev dog værre, og hun begyndte at gå frem og tilbage på trappesatsen i håb om at lindre den.

“Nu og da kom der en smerte, der var så intens, at jeg måtte holde fast i gelænderet. Smerten gik over, men jeg kunne ikke stå stille. Jeg gik bare op og ned ad trappen,” fortæller Klara til mediet.

Da låsesmeden endelig kom, blev Klara lukket ind i lejligheden, hvor hun delte bolig med sin mor. Den næste halve time gik hun frem og tilbage mellem sit værelse og badeværelset. Moderen var på arbejde, men naboen hørte hendes skrig og kom til undsætning. Naboen ringede efter en ambulance.

Læs også

“Jeg fik pludselig en enorm trang til at presse. Så kom hovedet ud. Jeg skreg: ‘Det er en baby, åh Gud! Det er en baby!'” husker den 22-årige.

Kort tid efter holdt hun sin lille datter, som hun på ingen måde havde forestillet sig var på vej få timer før. Ambulancen tog både mor og barn på hospitalet for at få tjekket deres helbred, og herfra måtte Klara ringe til sin mor for at fortælle hende om den store overraskelse.

“Jeg kan huske, at hun sagde: ‘Hvordan er det muligt? Jeg så dig i morges, og du var ikke gravid,'” fortæller Klara om opkaldet til sin mor.

Det er faktisk et meget godt spørgsmål. Fem måneder før fødslen havde Klara afsluttet et forhold til sin kæreste på to og et halvt år. Hun havde taget lidt på – måske svarende til en størrelse – men havde antaget, at det skyldtes trøstespisning efter bruddet. Hun havde lagt lidt på sig over det hele, men kunne i bagklogskabens lys huske, at maven føltes lidt hård i toppen.

“Jeg spurgte jordemoderen, hvordan det kunne være muligt. Hun sagde, at det er noget, der er sket for mange kvinder før, men særligt dem, der er overvægtige. Min læge sagde, at jeg ikke var den første med den type graviditeter, han havde set,” siger den nybagte mor.

Læs også

Klara mistænker, at hun blev gravid på en ferie, hvor hun var på antibiotika og kastede op flere gange, hvilket kunne have gjort p-pillerne mindre effektive.

Ads by MGDK