Sebastian Ilsøth
Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder lever længere end mænd – men hvad er egentlig årsagen til, at det forholder sig således?
Det er velkendt, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, og denne tendens går igen i næsten alle lande og gennem hele historien. Selvom levevilkårene og medicinske fremskridt har mindsket forskellen i nogle lande, viser forskning, at kløften sandsynligvis ikke vil forsvinde foreløbigt.
Der findes flere forskelle mellem kønnene. Kvinder bliver ofte betragtet som mere følelsesladede (selvom det ikke nødvendigvis er sandt) og som dem, der bedre kan håndtere smerte. Uanset disse antagelser er én ting dog sikkert: kvinder lever generelt længere end mænd.
Forklaringen på dette fænomen ligger dybt i vores evolutionære historie og ses også hos mange andre dyrearter. Hos pattedyr lever hunner i gennemsnit 12 procent længere end hanner, og måden, hvorpå arterne formerer sig på, spiller en central rolle, skriver Metro.
Genetisk forspring for kvinder
Hos de fleste pattedyr – fra bavianer og gorillaer til mennesker – lever hunnerne gennemsnitligt længere end hannerne. Hos visse fugle-, insekt- og krybdyrarter er mønstret dog omvendt. En vigtig genetisk forklaring på dette fænomen er den såkaldte heterogametiske kønshypotese.
Hunner har som regel to X-kromosomer, mens hanner har ét X- og ét Y-kromosom. Det menes, at de to X-kromosomer giver en form for beskyttelse mod skadelige mutationer. I fugle er det derimod hunnerne, der er det heterogametiske køn og har ét Z- og ét W-kromosom.
I et studie offentliggjort i Science Advances undersøgte forskere levetiden hos 1.176 fugle- og pattedyrarter i zoologiske haver verden over. Studiet understøttede hypotesen om, at to X-kromosomer giver en fordel. I 72 procent af pattedyrsarterne levede hunnerne i gennemsnit 12 procent længere end hannerne. Hos fugle var det omvendte mønster: I 68 procent af arterne levede hannerne i gennemsnit 5 procent længere. Der er dog undtagelser – for eksempel er hunnerne hos rovfugle ofte både større og ældre end hannerne.
Seksuel selektion og forældrerolle
Ud over genetiske faktorer spiller seksuel selektion en vigtig rolle. Mange hanner udvikler særlige træk for at tiltrække hunner, som farvestrålende fjer, parringsdanse eller karakteristiske kald. Selvom disse træk øger deres chancer for at få afkom, kræver de også meget energi og kan forkorte hannerne liv.
Denne tendens er især udtalt hos polygame pattedyrarter, hvor hannerne konkurrerer intensivt om hunnerne og dør tidligere end hunnerne. I monogame fuglearter er konkurrencen mindre, hvilket ofte betyder, at hannerne lever længere.
Forældrerollen spiller også en væsentlig rolle. Det køn, der bruger mest tid på at opfostre ungerne, har en tendens til at leve længere. Hos pattedyr er det ofte hunnerne. Hos langlivede arter som primater giver det evolutionære fordele, da det øger chancerne for afkommets overlevelse, når hunnerne lever til ungerne kan klare sig selv.
Mere end miljøfaktorer
Nogle teorier peger på miljøfaktorer som rovdyr, sygdomme eller klima som mulige årsager til forskellen i levealder. For at teste dette har forskerne undersøgt dyr i zoologiske haver, hvor sådanne faktorer ikke spiller en rolle. Selv her var forskellen i levealder tydelig, dog en smule mindre udtalt end i naturen. Dette svarer til menneskets situation, hvor medicinske fremskridt har mindsket kløften, men ikke fjernet den.
Forskerne konkluderer, at forskellen i levealder mellem mænd og kvinder er dybt forankret i evolutionen. Genetik, seksuel selektion og forældreroller arbejder sammen for at skabe dette mønster. Miljømæssige faktorer kan påvirke, men ikke eliminere forskellen.
Forskellen i levealder er altså ikke blot et resultat af det samfund, vi lever i, men af millioner af års evolution. Derfor forudser forskerne, at denne kløft – uanset dens størrelse – sandsynligvis vil vedvare i mange år fremover.
