Sebastian Ilsøth
At drikke selv de mindste mængder alkohol kan øge risikoen for demens, ifølge det hidtil største kombinerede observations- og genetiske studie på området.
De nyeste resultater er i modstrid med tidligere forskning, som antydede, at et moderat alkoholforbrug kunne have en beskyttende effekt mod kognitiv tilbagegang.
Forskere fra et internationalt team, der står bag den nye undersøgelse, foreslår, at den bedste måde at reducere risikoen for demens senere i livet på, kan være at undgå alkohol helt. Jo mere alkohol man indtager, desto større er risikoen for at udvikle demens i enhver form.
“Vores resultater viser, at alle former for alkoholforbrug øger risikoen for demens, og der er ikke noget belæg for den tidligere antagelse om en beskyttende virkning af moderat indtag,” skriver forskerne i deres rapport, som blev offentliggjort ifølge ScienceAlert.
Forskerteamet undersøgte 559.559 voksne i Storbritannien og USA, som var mellem 56 og 72 år gamle, da studiet begyndte. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om deres alkoholvaner, og deres helbred blev fulgt i op til 15 år.
Resultaterne af den første del af undersøgelsen viste en klassisk U-formet kurve: både ikke-drikkere og personer med stort alkoholforbrug havde den højeste risiko for demens. Dette stemte overens med tidligere forskning og pegede på, at et moderat alkoholindtag var forbundet med den laveste risiko.
Forskerne mener dog, at den tilsyneladende beskyttende effekt af let alkoholforbrug ikke er reelt eksisterende. Mange af dem, der ikke drikker alkohol, har tidligere været storforbrugere, som har stoppet eller nedsat deres indtag på grund af tidlige tegn på kognitiv svækkelse, hvilket kan skæve statistikken.
For at styrke deres fund analyserede teamet genetiske data fra 2,4 millioner personer. Ved hjælp af en speciel form for randomisering blev drikkevanerne vurderet ud fra genetisk disposition snarere end faktiske vaner, hvilket eliminerer faktorer som livsstil og økonomi.
I denne del af undersøgelsen forsvandt U-kurven. Jo højere det genetisk forudsigede alkoholforbrug var, desto højere var risikoen for demens, og der var ikke et fald i risikoen hos dem, der kun drak lidt.
“Hvis antallet af alkoholforstyrrelser halveres, kan demenstilfælde reduceres med op til 16 procent, hvilket gør alkoholreduktion til en mulig strategi i forebyggelsen,” skriver forskerne.
Der er dog nogle forbehold. I første del blev alkoholvanerne selvrapporteret, hvilket kan medføre unøjagtigheder. I den anden del baserede metoden sig på genetiske sammenhænge frem for direkte målinger af alkoholindtaget. Alligevel peger resultaterne, sammen med tidligere studier, på, at risikoen for demens stiger i takt med alkoholforbruget.
“Selvom ingen af delene kan bekræfte, at alkohol direkte forårsager demens,” siger neuroforskeren Tara Spires-Jones fra University of Edinburgh, “viser dataene en klar sammenhæng, og vi ved, at alkohol er direkte giftigt for hjernens neuroner.”
