Denne ene fejl kan koste dig dyrt.
Lige nu læser andre
Der bliver ringet på døren, og udenfor står en mand, der præsenterer sig som politibetjent. Han virker tillidsvækkende og venlig – og fortæller, at han bare lige har brug for dit Dankort.
Sådan starter svindelnummeret for mange ældre borgere, som i øjeblikket er udsat for en stor bølge af bedrageri.
Svindlerne udgiver sig for at være politifolk, kontakter ofrene og overbeviser dem om, at deres bankkonto er i fare. Kort tid efter dukker de op personligt for at hente både kort og pinkode.
“Grethe-sagerne” breder sig
Midt- og Vestsjællands Politi advarer nu mod en kraftig stigning i antallet af anmeldelser, skriver TV 2.
Svindelnumrene er blevet døbt “Grethe-sagerne” og rammer især ældre danskere.
Læs også
Politiet forklarer, at svindlerne udnytter den naturlige tillid til myndighederne og skaber en følelse af akut fare, der får ofrene til at reagere hurtigt.
Først efter flere minutter indser de, hvad der er sket – og at deres konto allerede er blevet tømt.
Greve og omegn er epicenteret
Lige nu er Greve og de omkringliggende områder særligt hårdt ramt. Anmeldelserne er strømmet ind de seneste timer, oplyser politiet.
På X skriver Midt- og Vestsjællands Politi:
“I disse timer ser vi mange tilfælde af de såkaldte Grethe-sager, hvor ældre borgere bliver franarret Dankort og pinkoder af personer, der udgiver sig for at være fra politiet. Vi har pt flest anmeldelser fra Greve-området. Pas på jer selv og jeres penge. #politidk”
Læs også
Politiet opfordrer derfor alle til at tage en snak med deres ældre pårørende. Ægte politibetjente vil aldrig bede om kort eller pinkoder – og slet ikke ved døren.