Sebastian Ilsøth
I november 1963 var Julie Mannix en smuk 19-årig fra Philadelphia, USA.
Her mødte Julie sin store kærlighed, Frank, men hendes velstående familie mente ikke, at han levede op til deres krav og standarder.
Rygtet spredte sig hurtigt i byen, og nåede også frem til gynækologen, som fandt ud af, at Julie var gravid. I stedet for at fortælle hende det, valgte han at informere hendes mor.
For Julies familie var det uacceptabelt at få børn udenfor ægteskab, men abort var heller ikke en mulighed, da det var ulovligt på det tidspunkt.
Julies forældre tog drastiske skridt for at skjule graviditeten og begyndte at sprede løgne om, at hun var “alvorligt deprimeret”. Dette førte til, at hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor de kunne udføre en lovlig abort, men Julie nægtede dette. Hun blev indlagt i seks måneder, indtil fødslen var blevet sat i gang.
Den 19. april 1964 fødte Julie sin datter, Aimee. Hun fik kun et kort møde med hende, før hun blev tvunget til at underskrive dokumenter, der betød, at hun bortadopterede sin datter. Efterfølgende forlod hun stedet, følelsesmæssigt knust og forrådt af sin egen familie.
Julie flyttede til New York og begyndte en karriere som skuespiller.
Heldigvis blev Aimee adopteret af en kærlig familie, som gav hende navnet Kathleen Marie Wisler.
Efter mange år uden kontakt og som voksen, besluttede Kathleen, nu mor til egne børn, at finde sin biologiske mor. Med hjælp fra den katolske socialforvaltning i Philadelphia kunne hun bekræfte Julies identitet. Hun opdagede også, at Julie havde giftet sig med Frank et år efter hendes fødsel.
I et interview med Redbook Magazine udtalte Kathleen: “Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville føle mig som en datter igen, og alligevel er jeg her, elsket af to stærke og kloge forældre, der bekymrer sig, når mine børn er syge, og som ringer til mig uden nogen særlig grund.”
Selvom Julies forældre forsøgte at adskille hende fra Kathleen i 40 år, føler Julie, Frank og Kathleen, at de aldrig har været adskilt.
