Forside Sundhed Ugerne før døden begynder mange at se noget, de pårørende...

Ugerne før døden begynder mange at se noget, de pårørende ikke kan: Hospicelæger har en forklaring, de færreste kender

Ugerne før døden begynder mange at se noget, de pårørende ikke kan: Hospicelæger har en forklaring, de færreste kender
Illustrationsfoto / AI-genereret

Julie har siddet ved mere end hundrede dødslejer og så det samme mønster igen og igen.

Julie McFadden er hospicesygeplejerske og har fulgt over 100 mennesker helt frem til deres sidste åndedrag.

Og noget er gået igen så mange gange, at hun ikke længere bliver overrasket. Et par uger før døden begynder mange af hendes patienter at se mennesker i rummet, som ingen andre kan se.

Det skriver Upworthy.

De besøgende, kun den døende kan se

Typisk tre til fire uger før døden begynder det. Den døende taler pludselig med en afdød mor, en bedstefar eller en gammel ven, som var de til stede ved sengekanten.

Nogle kan ligefrem dufte det. Bedstemors parfume. Farens cigar. Andre fortæller, at rummet føles fyldt, fordi flere afdøde er kommet på besøg på én gang. Og det er ikke kun mennesker. Også for længst afdøde kæledyr dukker op.

For de pårørende kan det være skræmmende at overvære. Men ifølge McFadden er oplevelsen næsten altid tryg for den døende selv.

Det sker oftest, mens patienten er fuldt vågen og klar, forklarer hun. Derfor holder hun ikke meget af forklaringen om, at det bare skyldes iltmangel i hjernen.

Lægen der satte tal på

En af dem, der har forsøgt at forstå fænomenet, er Christopher Kerr, der er direktør for en hospice- og palliativ enhed i Buffalo i staten New York.

Han og hans team begyndte at interviewe døende patienter dagligt. I et studie af 59 hospicepatienter fortalte 88 procent, at de havde haft mindst én drøm eller ét syn før døden.

Et mønster sprang i øjnene. De afdøde, der dukkede op, var næsten altid dem, der havde beskyttet og trøstet patienten, mens de levede. Ikke dem, man havde frygtet.

Kerr har selv beskrevet nogle af synerne som så stærke, at de gjorde dybt indtryk på ham.

“Jeg har oplevet tilfælde, hvor det, jeg så, var så dybfølt, og betydningen for patienten så klar og præcis, at jeg nærmest følte mig som en ubuden gæst,” har han sagt til BBC Brasilien.

Fænomenet er så udbredt, at mange hospicer nævner det i det materiale, familier får udleveret, når en pårørende bliver indlagt. Så de ikke bliver bange, når deres kære begynder at tale med nogen, der ikke er der.

Ads by MGDK