Nogle af os har det nemmere med en lille hvid løgn end andre – og din fødselsdato kan ifølge astrologien røbe hvem.
Vi kender dem alle sammen. Dem der pynter lidt på historien, dem der siger “det klæder dig helt vildt” uden at mene det, og dem der kan sælge sand i Sahara med et smil.
Men hvem af os er egentlig mest tilbøjelige til at tage sig et lille frikvarter fra sandheden?
Det har astrologimediet Horoscope.com givet sit bud på. Og inden vi går videre: Det her er underholdning og stjernetydning, ikke videnskab. Tag det med et smil.
Fire tegn skiller sig ifølge mediet ud, men af vidt forskellige grunde.
Dem der lyver for deres egen skyld
Først er der Tvillingen. Styret af planeten Merkur, som kilden kalder “stjernetegnenes gavtyv”, er Tvillingen en mester i ord. Problemet er bare, at en god historie nogle gange vejer tungere end en sand historie. Tvillingen bøjer sandheden for den mentale stimulans ved det og slipper tit godt fra det.
Så er der Skytten. Det omskiftelige ildtegn har det svært med detaljerne og kommer ifølge Horoscope.com til at “bøje sandheden en smule uden altid at opdage det”. En god anekdote bliver gerne krydret lidt ekstra for dramaets skyld.
Dem der lyver for din skyld
De to sidste tegn lyver angiveligt af en helt anden grund: for ikke at såre nogen.
Vægten hader konflikt. Derfor fortæller den hellere en hvid løgn og siger det, folk gerne vil høre, hvis det kan holde freden og skåne andres følelser.
Og endelig Fisken, der er drevet af empati. Fisken kan finde på at pynte på virkeligheden for at skåne en anden person.
Kilden skelner altså mellem to slags løgnere: Tvillingen og Skytten, der lyver mere ubetænksomt eller for egen vindings skyld, og Vægten og Fisken, der primært gør det for at beskytte folk omkring sig.