Jesper Bengtson
Når lyset svinder, mærker mange en træthed de ikke kan ryste af sig. Men hvornår er det mere end det?
Du kender måske følelsen. Dagene bliver kortere, morgenerne mørkere, og pludselig er energien som sunket i jorden. Du sover mere, men er stadig træt. Humøret dykker, og lysten til at lave noget forsvinder.
For nogle går det over af sig selv. For andre er det begyndelsen på noget, der har et navn.
Det kaldes vinterdepression, eller SAD, og det er en form for depression, der følger årstiderne. Den rammer typisk om efteråret og vinteren, hvor dagslyset bliver mindre. Det skriver University of Chicago Medicine, der anslår, at op til fem procent af amerikanerne oplever det hvert år.
Sådan føles det
Symptomerne snyder, fordi de ligner almindelig vintertræthed. Men de er tungere og mere vedholdende.
Det kan være lavt humør og manglende motivation. En træthed, hvor man sover meget mere end normalt. Øget appetit. Svært ved at koncentrere sig. Og en tristhed, der hænger ved hele dagen, sammen med følelser af håbløshed og lavt selvværd.
Forklaringen ligger i lyset. Når solen forsvinder, forstyrres kroppens indre døgnrytme. Niveauet af serotonin, der påvirker humøret, falder, mens søvnhormonet melatonin stiger. Resultatet er en krop, der konstant tror, det er sengetid.
Det kan hjælpe
Den mest udbredte tilgang er lysbehandling. En særlig lampe efterligner dagslyset og kan modvirke mørkets effekt. Det hjælper også at komme udenfor på de dage, hvor solen titter frem, og at stå tidligere op for at fange mere lys.
Faste rutiner gør en forskel. Gå i seng og stå op på samme tid, og hold fast i dine vaner. Motion sætter gang i endorfinerne, og maden spiller også ind: proteinrig kost som kød, fisk, æg og linser samt fiberrige fødevarer som havre, broccoli og nødder kan være med til at løfte serotoninniveauet. Det kan desuden være en idé at få tjekket sit D-vitamin.
Men der er en grænse. Varer de triste følelser mere end to uger, eller fylder de så meget, at hverdagen bliver svær at få til at fungere, bør man søge læge. Her findes både samtaleterapi og medicin, der kan hjælpe.
