Jesper Bengtson
Det er ikke tilfældigt, hvem der ender med kløende knopper over hele kroppen.
Du kender følelsen. I sidder flere ved havebordet en lun sommeraften, og mens de andre sidder uberørte, bliver du ædt levende. Bagefter tæller du op: ti knopper på benene, tre på armen, en lige i nakken.
Du føler dig udvalgt. Og det er du faktisk.
Myg går nemlig ikke efter os alle i samme grad, og der ligger en hel kæde af biologi bag, hvem de vælger. Det forklarer Cameron Webb, forsker ved University of Sydney, i The Conversation.
Det første, der afslører dig, er din vejrtrækning. Myg finder nemlig deres ofre ved den kuldioxid, vi ånder ud. Din kropsvarme spiller også ind, men det er pusten, der leder myggen i den rigtige retning.
Når den så kommer tættere på, skifter den sans. Nu er det lugten af din hud, der afgør sagen.
Og her bliver det personligt. På menneskets hud sidder op mod 400 forskellige kemiske forbindelser, og den helt særlige blanding er med til at bestemme, om du tiltrækker eller skræmmer myggene væk. Blandingen kommer fra bakterierne på huden og fra din sved, og den er forskellig fra person til person.
Et af de vigtigste lokkemidler er mælkesyre i sveden. Derfor advarer Cameron Webb mod at træne tæt på vådområder, hvor myggene holder til. En varm og svedig krop er nærmest det bedste, en sulten myg kan drømme om.
En række ting kan skrue en smule op for, hvor lækker du virker. Forskning peger på, at blodtype, graviditet og en øl eller to kan gøre dig en anelse mere attraktiv. Men den største forklaring ligger nok i generne.
At myggenes smag varierer vildt, viser et berømt forsøg: malariamyg blev tiltrukket af duften af Limburger-ost, mens en anden mygart slet ikke reagerede på den.
En sidste krølle: nogle af os bliver måske bidt lige så meget som alle andre. Vi reagerer bare kraftigere på myggens spyt og tror derfor, vi er en magnet, mens knopperne hos de andre knap kan ses.
