Jesper Bengtson
Billedet kender alle, men grunden til, at netop kosten blev heksens faste følgesvend, er en helt anden end du tror.
Tænk på en heks. Spids hat, gryde over ilden og en kost mellem benene, klar til at lette fra skorstenen. Billedet sidder så dybt i os, at vi aldrig rigtig spørger hvorfor.
Og sandheden er langt mere jordnær end et kvindemenneske, der svæver gennem natten.
For hekse fløj aldrig på kost. Det slår National Geographic fast. Forbindelsen opstod af noget helt hverdagsagtigt: kosten var kvindens redskab. Det var hende, der fejede gulvet, passede hjemmet og holdt ilden ved lige. Da angsten for hekse voksede i senmiddelalderens Europa, lå det lige for at give den frygtede kvinde netop det redskab, hun i forvejen stod med hver dag.
Fra bryggerkone til heks
Der er også en overset forklaring, der handler om øl.
I middelalderen var det ofte kvinder, der bryggede og solgte øl. Når en ølkone havde en frisk omgang klar, stillede hun en kost op ad døren som et skilt: her er der øl til salg. Disse kvinder stod i forvejen i samfundets udkant, og kosten ved døren blev endnu en tråd, der bandt kvinde, kost og mistænksomhed sammen. Det er samme spor, der går igen i fortællingen om, at den klassiske heks oprindeligt var en helt anden kvinde.
Billedet blev for alvor brændt fast af kunsten. Allerede i 1489 udkom Ulrich Molitors værk om hekse med træsnit, der viste kvinder i flugt, og som blev trykt og spredt igen og igen. Omkring år 1500 skabte Albrecht Dürer sit berømte stik “Witch Riding Backwards on a Goat” – en heks, der rider baglæns på en ged.
For flugten var aldrig forbeholdt kosten. I gamle retssager mod hekse flød det med både geder, grydeskeer, katte, haner og tjørnetræer som påståede flyveredskaber.
Men det var kosten, der vandt. Det enkle, kvindelige husredskab, som alle havde stående i krogen, blev til det symbol, vi stadig hænger under næsten hver eneste Halloween-heks i dag.
