Jesper Bengtson
Du kender det knæk, der får dig til at rykke hånden til dig. Men hvorfor sker det så tit, når det bliver koldt?
Du går hen over gulvtæppet, rækker ud efter dørhåndtaget, og lige dér kommer det. Et lille, skarpt knæk, et stik i fingerspidsen, måske en gnist du knap nåede at se.
De fleste af os har prøvet det. Og de fleste har undret sig over, hvorfor det nogle dage sker igen og igen, mens det andre gange slet ikke er der.
Forklaringen begynder helt nede i det, alting er lavet af: atomer. Når et atom har lige mange elektroner og protoner, er alt i balance. Men den balance kan tippe.
Det sker, når to materialer gnider mod hinanden. Elektroner hopper fra den ene overflade til den anden, og pludselig er der for mange ladninger ét sted og for få et andet. Den ubalance er præcis det, vi kalder statisk elektricitet. Det forklarer Niusha Shafiabady, der er lektor i computational intelligence på Australian Catholic University, i et indlæg i The Conversation.
Så længe ladningen bliver, hvor den er, mærker du ingenting. Stødet kommer først i det øjeblik, du rører noget, der leder strøm, for eksempel et dørhåndtag af metal. Så springer elektronerne over i en bitte lille, kortvarig strøm. Det er den, du føler som et stik.
Sko og tør luft gør forskellen
Og her kommer dine sko ind i billedet. Gummisåler er noget værre skidt, for gummi er isolerende og holder på ladningen. Lædersåler leder bedre og lader noget af ladningen slippe væk, før den når at bygge sig op.
Årstiden spiller også ind. Ifølge forskeren øger tør, kold luft nemlig risikoen for statisk stød, fordi den leder anderledes end fugtig, varm luft. Derfor mærker du det oftere om vinteren, hvor luften indenfor er knastør.
Vil du have færre af de små stød, kan du sætte fugt i luften med en luftfugter, holde huden fugtig og vælge sko med såler, der leder. Og et lille trick: rør metallet bevidst med en nøgle eller en mønt først, så ryger ladningen af uden stikket i fingeren.
