Den dukker op lige når regnen rammer den tørre jord. Men hvad er det egentlig, du står og snuser til?
Du har stået der selv. En varm sommerdag, luften er tør og støvet, og så begynder det endelig at regne.
Og der er den. Den helt særlige duft, der stiger op fra jorden i det øjeblik de første dråber rammer.
De fleste af os elsker den. Men de færreste aner, hvad den faktisk kommer af.
Svaret er et stof, der hedder geosmin. Det skriver DR.
Geosmin bliver lavet af bakterier nede i jorden. Og det er her, det bliver spændende.
“Efter en tørvejrsperiode bliver lugtstofferne hvirvlet op ved nedslaget på den tørre jord, og så kan vi lugte det,” forklarer Jeppe Lund Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
Så det er altså ikke selve regnen, du lugter. Det er jorden, der slipper sin duft fri, idet dråberne slår ned.
Fænomenet har endda sit eget navn. Det hedder petrichor, og det blev første gang beskrevet videnskabeligt i tidsskriftet Nature helt tilbage i 1964.
Ordet kommer fra græsk. “Petros” betyder sten, og “ichor” er den væske, der efter de gamle grækeres forestilling flød i årerne på guderne.
Men hvordan lugter geosmin så helt præcist? Professoren har et billede klar.
“Hvis man lukker øjnene og forestiller sig en tur til en bøgeskov, så er det den lugt. Det er geosmin, man kan lugte,” siger han.
Og du behøver ikke engang køre ud i naturen for at opleve det. En helt almindelig have er nok.
“Man kan sagtens lugte det i byerne, hvis man går ud. Der vil der dog ofte være mange andre lugte, men bare i en normal have vil man kunne lugte det meget, meget tydeligt,” siger Jeppe Lund Nielsen.
Det underlige er, at vi egentlig har en lav tolerance over for geosmin. I store mængder synes vi, det stinker. Men lige i den rette, svage dosis vender det om og bliver til noget, vi kan lide.
Netop derfor bruger dele af parfumeindustrien stoffet til at fremkalde følelsen af nyfalden regn.
Og så er der kamelerne. For dyrene i ørkenen har den samme sans sat i system.
“Man har en forståelse af, at kameler kan finde vand i ørkenen, men det de faktisk kan, er at lugte geosmin, fordi det trives i oaser,” fortæller professoren.
Så næste gang det begynder at regne, og duften stiger op omkring dig, ved du det nu. Det er milliarder af bakterier i din egen havejord, der sender en hilsen op i luften.