Jesper Bengtson
De fleste tror, farverne bare er smukke tilfældigheder. En berømt forsker var uenig.
Det er et flot syn her om efteråret. Træerne står et øjeblik i et sandt farveshow af gul, brun og rød, før bladene falder.
Men hvad er det egentlig, der sker, når de grønne blade pludselig skifter farve? Og hvorfor gør de det overhovedet?
Den gængse forklaring er ret kedelig. Når temperaturen falder og sollyset bliver mindre, lukker træet ned for fotosyntesen, og det grønne klorofyl forsvinder gradvist. Tilbage står andre farvestoffer, carotenoider og anthocyaniner, som får bladene til at skifte til gullige og rødlige nuancer. Det skriver Videnskab.dk, hvor adjunkt Henrik Hjarvard de Fine Licht fra Københavns Universitet forklarer fænomenet.
Farvestofferne er ikke helt uden funktion. De kan beskytte bladet mod skadelig stråling fra solen og hjælpe træet med at trække de sidste næringsstoffer ud af bladet, inden det falder.
Men måske er det slet ikke så simpelt.
I begyndelsen af årtusindet fremsatte den berømte, nu afdøde evolutionsbiolog William D. Hamilton en langt mere overraskende idé.
Hans co-evolutionsteori går ud på, at farverne er et signal. En direkte advarsel til skadedyrene, især de bladlus, der om efteråret leder efter nye træer at slå sig ned i. Beskeden lyder: dette træ er sundt og raskt og kan forsvare sig selv.
Tanken minder om påfuglens hale. Ifølge den israelske biolog Amotz Zahavis handikapteori signalerer de enorme halefjer gode gener, netop fordi hannen kan bære rundt på så stort et handikap og stadig klare sig.
Og der er faktisk noget, der peger på, at Hamilton kan have fat i noget. Sammen med en af sine studerende, Sam P. Brown, gennemgik han, hvad helt almindelige felthåndbøger skrev om 262 forskellige træarter. De arter, der var plaget af flest slags skadelige bladlus, havde også de stærkeste efterårsfarver.
Siden har flere studier forsøgt at teste teorien. De Fine Lichts indtryk er, at co-evolutionsteorien hverken er blevet modbevist eller endeligt bekræftet med en klar årsagssammenhæng.
Så næste gang skoven lyser rød og gul, er det altså stadig et åbent spørgsmål, om farverne bare er smukke, eller om træet i virkeligheden sender en advarsel til bladlusene.
