Senest.dk Redaktion
Et gigantisk sort hul lå skjult for forskerne, indtil en stjerne kom for tæt på.
De fleste af os har prøvet at kigge op på en klar nattehimmel og fået fornemmelsen af, hvor lidt vi egentlig kan se af det hele. Nu har amerikanske astronomer sat en tyk streg under den følelse. Et supermassivt sort hul havde ligget fuldstændig usynligt, fordi det ikke slugte stof og derfor ikke lyste. Det røbede først sig selv, da en forbipasserende stjerne kom for tæt på og blev flået fra hinanden i et kortvarigt, men ekstremt kraftigt lysudbrud.
Vi har samlet overblikket over et af de mere opsigtsvækkende rumfund i år. Forskere fra University of Maryland og NASA opdagede det sorte hul cirka 30.000 lysår fra centrum af sin egen galakse, oplyser universitetet. Det er første gang, man har fanget et hvilende sort hul så langt fra en galakses kerne.
Selve stjernemordet fik betegnelsen TDE 2025abcr. Det er et såkaldt tidevandssammenbrud, altså en begivenhed hvor et sort huls enorme tyngdekraft trækker så hårdt i en stjerne, at den bogstaveligt talt rives i stumper.
Lyste kraftigere end en hel galakse
Da stjernen blev slidt op, sendte den et lysglimt ud, som overgår det meste. I nogle måneder overstrålede udbruddet hele værtsgalaksen i ultraviolet lys og strålede kortvarigt med lyset fra omkring 10 milliarder sole, oplyser NASA.
Det sorte hul selv vejer omtrent en million gange så meget som Solen, altså på størrelse med det sorte hul i midten af vores egen Mælkevej. Galaksen, WISEA J014656.04-152214.7, ligger cirka 750 millioner lysår væk i stjernebilledet Hvalfisken.
NASA’s Swift-rumteleskop blev sat ind for at måle bølgelængder, som teleskoper på jorden ikke kan opfange. Her viste det sig, at udbruddet havde en temperatur på omkring 30.000 grader celsius.
En kunstig intelligens fangede signalet
Det var jordbaserede Zwicky Transient Facility ved Palomar-observatoriet i Californien, der først registrerede det usædvanlige lysglimt i november 2025. Anlægget skanner hele den nordlige himmel hver anden dag og opfanger enorme mængder lysudbrud hver eneste nat.
For at kunne sortere i den strøm af data byggede forskerne et program med kunstig intelligens, som var trænet til at genkende netop det lysmønster, et tidevandssammenbrud efterlader. Programmet gik i luften i august 2025 og fandt den vandrende kæmpe blot tre måneder senere.
“Jeg husker meget tydeligt det øjeblik, vi opdagede det. Det var en lørdag, og alle var meget begejstrede for at skrive sammen,” fortæller hovedforfatter Robert David Stein ifølge University of Maryland.
Han lægger ikke skjul på, at det gik hurtigere, end holdet havde turdet håbe.
“Vi var ikke rigtig sikre på, at vi ville få succes så hurtigt, så det er fantastisk, at vi fandt et så tidligt,” siger han.
Flere skjulte kæmper venter
Fundet er interessant, fordi næsten alle de mere end hundrede tidevandssammenbrud, forskerne har dokumenteret det seneste årti, er sket helt inde i galaksernes centrum. Et sort hul, der vandrer rundt i udkanten, bryder med det mønster.
“At have et så stort sort hul uden for en galakse er overraskende for mig,” siger medforfatter Sylvain Veilleux.
Ifølge medforfatter Suvi Gezari kan metoden ændre måden, astronomer leder på. Mange sorte huller kan have gemt sig, ganske enkelt fordi ingen kiggede det rigtige sted.
“Denne opdagelse vil få en enorm betydning. Det betyder, at vi kommer til at finde mange flere eksempler,” siger hun.
Forskerne offentliggjorde deres resultater i det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal Letters den 27. juli 2026. De forventer, at det kommende Vera C. Rubin-observatorium vil kunne finde snesevis eller måske hundredvis af vandrende sorte huller om året, når det for alvor går i gang.
