Senest.dk Redaktion
Et forskerhold filmede den enorme blæksprutte 800 meter nede, mens den åd en gople.
De færreste af os kommer nogensinde længere ned end til bunden af en badesø, og vi ved dybest set mere om Månens overflade end om det, der lever i havets mørke midterlag. Derfor stoppede tiden nærmest for et internationalt forskerhold, da deres kamera 800 meter under overfladen fangede en af planetens mest gådefulde skabninger på fersk gerning.
Vi har set nærmere på optagelsen, der viser en kæmpe hun-blæksprutte af arten Haliphron atlanticus, også kaldet syvarmet blæksprutte, mens den fortærer en rød gople. Den svæver i det åbne vand, hvor den tilbringer hele sit liv, langt fra både bund og overflade.
Et dyr forskerne næsten aldrig ser i live
Optagelsen blev lavet under en ekspedition i det tropiske Sydatlanterhav ud for Brasiliens kyst, hvor forskningsskibet Falkor (too) og den fjernstyrede undervandsrobot SuBastian kortlagde havets midterlag. Bag ekspeditionen står forskningsorganisationen Schmidt Ocean Institute.
Det særlige er, at arten stort set aldrig er set i live. Næsten alt, hvad videnskaben ved om den syvarmede blæksprutte, stammer fra døde eksemplarer, der er endt i trawlnet. At se en levende hun jage og æde i sit eget element var derfor et sjældent øjeblik, oplyser holdet bag ekspeditionen.
En absurd forskel på han og hun
Det er størrelserne, der for alvor får kæben til at falde. Hunnen kan blive op til fire meter lang og veje 75 kilo, og alene dens kappe måler 40 til 50 centimeter. Hannen bliver derimod kun omkring 30 centimeter, altså mere end 13 gange kortere end hunnen. Det er en af de mest ekstreme størrelsesforskelle mellem hun og han, man kender fra dybhavet.
Havets største levested er stadig et mysterium
Blæksprutten var langtfra det eneste fund. På bare to uger identificerede forskerne 31 mulige nye arter, blandt andre gopler, ribbegopler og en gennemsigtig glassprutte, skriver DIVE Magazine. Ved hjælp af avanceret kamerateknik og genetisk analyse om bord kunne de bekræfte nye arter på få dage i stedet for de år, det normalt tager.
For ekspeditionens chefforsker, Karen Osborn fra Smithsonian National Museum of Natural History, understreger fundene, hvor lidt vi egentlig kender til livet i dybet.
“Det største levested på Jorden, det åbne vandlag, er fyldt med utrolige dyr, som vi kun lige er begyndt at forstå,” siger hun.
Midterlaget mellem den sollyse overflade og havbunden regnes for klodens største levested, men samtidig et af de mindst udforskede. Optagelsen af den fire meter lange blæksprutte er en påmindelse om, hvor meget der stadig svæver dernede, som ingen endnu har set.
