Senest.dk Redaktion
En ny simulering af Mælkevejen tæller et usynligt mørke, ingen før har kortlagt.
De fleste af os har på en klar aften kigget op og set en himmel, der virker rolig og tom. Men mellem stjernerne gemmer der sig noget helt andet: efter et nyt studie rummer Mælkevejen omkring 170 millioner sorte huller, som ingen kan se.
Tallet stammer fra en gruppe astrofysikere ledet af Tom Wagg fra Flatiron Institutes Center for Computational Astrophysics i USA. Holdet byggede virtuelle udgaver af Mælkevejen og lod dem udvikle sig gennem hele galaksens historie for at spore, hvor mange stjerner der er endt som sorte huller, og hvor de er blevet af. Resultatet er, at der har dannet sig omkring 1,7 × 10⁸ sorte huller i galaksen, altså cirka 170 millioner.
Studiet er lagt op på preprint-serveren arXiv og indsendt til fagfællebedømmelse i American Astronomical Societys tidsskrifter. Det er altså endnu ikke endeligt godkendt af andre forskere.
De fleste svæver alene i mørket
Et sort hul er det, der er tilbage, når en tung stjerne har brugt sit brændstof op og kollapser i en supernova. Og eksplosionen er sjældent symmetrisk. Det skæve smæk giver det nyfødte sorte hul et gevaldigt spark, et såkaldt natal kick, der kan slynge det væk fra dets fødested og på tværs af galaksen.
Sparkene er så voldsomme, at de river de fleste sorte huller fri af de stjernepar, de blev født i. Ifølge simuleringen er omkring 91 procent af Mælkevejens sorte huller i dag isolerede uden nogen ledsagerstjerne, mens kun cirka en tiendedel stadig indgår i par. Endnu mere opsigtsvækkende: omkring 3 procent har fået så meget fart på af fødselssparket, at de er flygtet ud af galaksen for altid.
Et lag 2,5 gange så tykt som stjernerne
Fordi sparkene kaster de sorte huller ud af deres oprindelige baner, danner de et langt tykkere lag end de synlige stjerner. Hvor stjernernes skive har en karakteristisk højde på omkring 306 parsec, strækker de sorte hullers fordeling sig over cirka 786 parsec, altså omkring 2,5 gange så tykt. Det er denne usynlige, opsvulmede sky, forskerne kalder galaksens “underverden”.
Så hvor tæt er det nærmeste? Ved Solens afstand fra galaksens midte er der cirka ét sort hul per 6.250 kubikparsec. Ud fra den tæthed anslår forskerne, at det nærmeste sorte hul i gennemsnit ligger omkring 19 parsec væk, svarende til cirka 62 lysår. Kosmisk set er det stort set nabolaget.
De sorte huller sladrer også om deres fortid. De tungeste af dem samler sig tættest på galaksens midterplan, mens de lette er blevet slynget længst væk. På den måde kan det usynlige mørke blive et arkiv over, hvordan Mælkevejen har udviklet sig, siden den blev født.
