Dyb vejrtrækning gør dig mere risikovillig, ikke mindre

De fleste danskere har prøvet at trække vejret langsomt og dybt for at falde til ro før en svær samtale eller en stor beslutning. Nu tyder ny forskning på, at netop den rolige vejrtrækning kan skubbe os i en retning, vi slet ikke havde regnet med.

Et nyt studie fra German Institute of Human Nutrition Potsdam-Rehbruecke (DIfE) og Charité – Universitätsmedizin Berlin viser, at langsom udånding gør folk mere villige til at tage økonomiske chancer. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Neuron.

I forsøget skulle 41 raske deltagere med en gennemsnitsalder på omkring 25 år træffe en række spil-beslutninger, mens de lå i en MRI-scanner. De skulle enten trække vejret i deres eget naturlige tempo eller følge et langsomt mønster med to sekunders indånding og otte sekunders udånding, styret af en visuel bjælke.

Under den langsomme vejrtrækning accepterede deltagerne oftere de risikable væddemål. Forklaringen var ikke, at de tænkte mindre over valget, for reaktionstiden var den samme. De blev derimod mere optaget af, hvad de kunne vinde. Deres følsomhed over for mulige tab ændrede sig ikke.

Kroppen skruer op for belønningen

Den lange udånding sætter gang i det parasympatiske nervesystem, kroppens “hvile og fordøj”-tilstand og modstykket til kamp-eller-flugt-responsen. Den øgede deltagernes hjerteratevariabilitet, mens klassiske stressmarkører som pupilstørrelse og hudens ledningsevne var uændrede.

I selve scanneren steg aktiviteten i to hjerneområder, den ventromediale præfrontale cortex og precuneus, der er med til at tildele ting værdi og samle kroppens signaler til en samlet beslutning.

“Vores studie understreger den transformerende rolle, som åndedrætsbaserede indgreb spiller. Samspillet mellem vejrtrækning og hjertets dynamik gør hjernen mere modtagelig over for belønninger,” siger ph.d.-studerende Wenhao Huang, der er hovedforfatter på studiet.

Modsat hvad mange tror

Resultatet vender op og ned på en udbredt antagelse. Vejrtrækningsøvelser er kendt for at dæmpe angst og sænke blodtrykket, og derfor har mange gået ud fra, at de også gør os mere forsigtige. Studiet peger på det modsatte, i hvert fald når det gælder villigheden til at satse.

“Vores beslutninger afgøres sjældent alene af ydre information. Vores dømmekraft opstår snarere i samspillet mellem kognitive processer og vores aktuelle kropslige tilstand,” siger Soyoung Q. Park, der leder afdelingen for beslutningsneurovidenskab og ernæring ved DIfE.

Hun ser fundet som en dokumentation af noget, mennesker har praktiseret længe uden at kunne forklare det:

“Vejrtrækningsteknikker har fulgt menneskeheden i årtusinder på tværs af religioner og kulturer. Med dette studie leverer vi videnskabeligt bevis for, at det er en pålidelig og målrettet metode, der kan styre vores beslutninger.”

Forskerne understreger dog, at et pengespil i et laboratorium ikke nødvendigvis afspejler de valg, vi træffer i hverdagen. Fremtidige studier bør ifølge holdet teste andre former for risiko med mere balancerede gevinster og tab, før man kan konkludere bredt om, hvordan åndedrættet påvirker vores beslutninger uden for scanneren.