Senest.dk Redaktion
En lille bjergtudse har fundet et forsvar mod den dødeligste svamp i naturens historie.
De fleste danskere kender lyden af kvækkende frøer fra en sommeraften ved søen. Men over resten af kloden er den lyd blevet stille mange steder, fordi en mikroskopisk svamp har udslettet den ene frøbestand efter den anden. Nu har forskere fundet ud af, hvorfor nogle få populationer alligevel klarer skærene.
Et hold fra University College London (UCL), Zoological Society of London (ZSL) og Imperial College London har undersøgt den almindelige fødselshjælperfrø ved fire bjergsøer i Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien. Her har svampen tidligere hærget – men enkelte bestande er kommet igen. Forklaringen ligger i timing, viser studiet, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Chemical Biology den 14. juli 2026.
Svampen angriber ved forvandlingen
Den skyldige er svampen Batrachochytrium dendrobatidis, der giver sygdommen chytridiomykose. Den lever kun på hud med keratin, det samme stof som findes i vores negle og hår. Haletudser har ikke keratin i huden, men det får de, når de forvandler sig til voksne frøer – og netop dér slår svampen til.
“Sygdommen dræber tudser og frøer, netop som de forvandler sig fra haletudser til voksne. Når de opnår et modent immunforsvar allerede på haletudse-stadiet, hjælper det dem med at overleve, så bestanden kan bestå,” siger Phillip Jervis, der har ledet studiet.
Hemmeligheden hos de overlevende er, at de begynder at udskille et kemisk forsvar tidligere end normalt – allerede som haletudser, før den farlige forvandling sætter ind. Dermed er de rustet, når svampen ellers ville have ramt hårdest.
1.152 nye våben i huden
Da forskerne gik frøernes hudsekret efter i sømmene, fandt de 1.152 forskellige antimikrobielle peptider – små proteiner, som huden udskiller for at dræbe bakterier og svampe. Kun syv af dem var kendt af videnskaben i forvejen.
“Vi opdagede en langt større mangfoldighed af peptider, end vi havde forventet. Nu skal vi forstå, hvordan de bekæmper sygdomsfremkaldende organismer, og hvilke af dem der virker antimikrobielt,” siger Alethea Tabor, professor i kemi ved UCL.
Fundet er mere end en frøkuriositet. Mange af nutidens medicinske gennembrud stammer fra naturens egne stoffer – penicillin kom fra en svamp – og de over tusind ukendte peptider kan blive nye kandidater i kampen mod infektioner, som ellers er blevet resistente over for antibiotika.
Behovet for et modtræk er svært at overdrive. Chytrid-svampen har bidraget til tilbagegang for mindst 501 paddearter og formodes at have udryddet 90 af dem, vurderede et stort studie i Science i 2019. Tilbagegangen toppede i 1980’erne, og forskerne kaldte det det største registrerede tab af biodiversitet forårsaget af en enkelt sygdom.
Netop derfor er de pyrenæiske tudsers genkomst så opsigtsvækkende. Forskerne vil nu undersøge, hvad der afgør, om et immunforsvar modnes tidligt. “Næste skridt er at se på, hvilke faktorer der forhindrer disse immunforsvar i at modnes tidligt,” siger Jervis. Den lille tudse har med andre ord selv fundet svaret på en katastrofe, som mennesket i årtier har stået magtesløst over for.
