De dykkede ned og forventede et moderne vrag – under vandet i den tyske sø lå et 600 år gammelt middelalder-skib

Dykkerne regnede med at finde resterne af en forholdsvis ny båd, da de gik i vandet ud for byen Lindau i den sydtyske del af Bodensøen. Det, de fandt på bunden, viste sig at være noget helt andet.

Herhjemme har vi selv en skattekiste af skibsvrag gemt på bunden af fjorde og bælter, så fornemmelsen af historie liggende lige under vandoverfladen er ikke fremmed. Men de tyske arkæologer fik alligevel en overraskelse, da laboratoriesvaret kom tilbage.

Trærester fra vraget blev dateret til perioden 1420-1450 ved hjælp af C14-datering, altså kulstof 14-metoden, hvor man måler radioaktivt kulstof i organisk materiale for at bestemme alderen. Prøven blev taget fra et af skibets spanter, oplyser dykkermediet Divernet. Det gør vraget cirka 600 år gammelt.

Et fund de færreste havde ventet

Bag undersøgelsen står den bayerske forening for undervandsarkæologi, BGfU, med undervandsarkæolog Tobias Pflederer i spidsen. Sporet kom fra en lokal sportsdykker, der kendte området godt og havde spottet trærester på bunden.

“Vi havde regnet med, at det snarere stammede fra nyere tid,” sagde Tobias Pflederer til den tyske avis Schwäbische Zeitung om dateringen, som holdet selv beskriver som en stor overraskelse.

Selve skibet har oprindeligt været omkring 12 meter langt, mens den bevarede del i dag måler cirka otte meter. Bredden er på omtrent tre meter, og der er tale om et fladbundet fartøj. Foreløbig er der kun gennemført to dyk, hvor holdet har fotograferet vraget og taget træprøver.

Kun det femte kendte af sin slags

Fundet er noget helt særligt, fordi senmiddelalderlige skibe stort set aldrig dukker op i Bodensøen. Før dette vrag var der kun dokumenteret fire andre i søen: to ved øen Reichenau, et ved Unteruhldingen og et ved Immenstaad. Det nye fund er dermed det femte af sin art.

Netop sjældenheden gør beslutningen om vragets fremtid interessant. Arkæologerne har valgt at lade skibet blive liggende på bunden i stedet for at hæve det. En bjærgning ville nemlig betyde, at hver enkelt del bagefter skulle konserveres professionelt, og det er en ekstremt dyr affære. Et vrag bevares tværtimod bedst netop dér, hvor det ligger, allerhelst under et lag sediment, forklarer holdet bag fundet.

I stedet vil myndighederne holde øje med, om strømme og erosion begynder at slide på træet. En mindre udgravning er til diskussion, hvis arkæologerne på et tidspunkt vil fastslå skibets præcise mål og byggemåde. Men indtil videre får det 600 år gamle skib lov at hvile videre i mørket, hvor det har ligget siden middelalderen.