Den vokser på fliserne og lugter af regn: Nu har en forsker fanget elektriske bølger i den, der ligner en hjerne

De fleste danskere kender lugten af regn, der rammer en mospude på en kirkegårdsmur eller et gammelt tegltag. Nu viser en ny undersøgelse, at der foregår noget langt mere overraskende inde i det grønne tæppe, end vi troede.

En britisk computerforsker har lyttet til en mospude i mere end syv døgn i træk og fundet et virvar af elektriske signaler, der breder sig på tværs af planten, omtrent som impulser i et neuralt netværk. Resultaterne er offentliggjort i juli i tidsskriftet Royal Society Open Science.

Forskeren bag er Andrew Adamatzky fra University of the West of England i Bristol, der i årevis har studeret uortodokse “computere” i naturen, som slimsvampe og svampes underjordiske netværk. Denne gang faldt valget på mos.

Syv døgns lytten til en grøn pude

Adamatzky placerede en almindelig mosart, Brachythecium rutabulum, på en våd overflade i en lukket, gennemsigtig beholder med høj luftfugtighed og svagt lys. Mossen var samlet i North Somerset i det sydvestlige England.

I 178 timer, altså lidt over en uge, målte han den elektriske aktivitet i puden. Og der var rigeligt at registrere.

Mossen viste “et rigt repertoire af elektriske hændelser”, fortæller Adamatzky. Signalerne faldt i flere lag: hurtige, oscillerende spidser, langsommere rytmiske svingninger og meget langsomme bølger, hvor spændingen gradvist forskyder sig.

Det bemærkelsesværdige var, at aktiviteten ikke blev siddende ét sted. “Den elektriske aktivitet er ikke rumligt statisk. Den forplanter sig ved flere hastigheder og tidsskalaer,” forklarer han. De hurtigste bølger bevægede sig med omkring 0,2 millimeter i sekundet, de mellemhurtige med cirka 0,02, og de langsomste med under 0,005 millimeter i sekundet.

Signaler, der minder om hjernevæv

Netop mønsteret, hvor signaler dukker op ved én elektrode, før de når den næste, fik forskeren til at drage en overraskende sammenligning. Mossens elektriske aktivitet minder ifølge Adamatzky om det, man ser i “typiske excitable systemer, såsom dyrkede nerveceller og pattedyrs hjernevæv”, skriver Gigazine.

Konklusionen er, at en mospude ikke opfører sig som en samling uafhængige celler, men som ét sammenhængende, dynamisk system, hvor de mange små levende dele er koblet sammen gennem elektriske, kemiske eller vandbaserede processer.

Et excitabelt system er kort sagt et system, hvor en lille påvirkning kan udløse en bølge af aktivitet, der forplanter sig, ligesom en nerveimpuls løber gennem en nervebane.

Men mossen tænker ikke

Selvom billedet er fristende, tager forskeren selv kraftigt forbehold. Mossen opførte sig ikke som en hjerne, og undersøgelsen viser ikke, at den tænker, understreger ZME Science.

Forsøget manglede blandt andet kontrolmålinger på død mos eller en livløs, våd overflade, så en del af signalerne kan i princippet stamme fra andet end selve planten. “Fortolkningen af disse mønstre som koordineret aktivitet er foreløbig,” siger Adamatzky selv.

Alligevel peger han på, at opdagelsen på sigt kan få praktisk værdi. Mossen kunne “potentielt bruges som en del af en levende computer eller en biologisk sensor”, vurderer han, for eksempel i byggematerialer, der kan mærke ændringer i deres omgivelser.

Indtil videre er det dog nok at vide, at det grønne, der klamrer sig til fugtige mure og tage, ikke bare ligger passivt. Det summer af små elektriske bølger, der ruller frem og tilbage, døgnet rundt.