Senest.dk Redaktion
Et nyt studie fra Cambridge fandt, at tre ud af fire sødestoffer påvirker tarmens bakterier.
De er markedsført som det sunde alternativ til sukker, og mange danskere hælder dem i kaffen eller finder dem i light-sodavanden uden at tænke over det. Men et nyt laboratoriestudie fra University of Cambridge tyder på, at sødestofferne langtfra er så neutrale, som reklamerne lover.
Forskere testede 39 almindeligt brugte sødestoffer mod 25 forskellige bakteriearter fra den menneskelige tarm. Omkring tre ud af fire af sødestofferne ændrede måden, mindst én bakterieart voksede på, oplyser University of Cambridge. Resultaterne er offentliggjort i juni 2026 i tidsskriftet Molecular Systems Biology.
“Sødestoffer bliver ofte markedsført som metabolisk neutrale, men vores studie udfordrer den forestilling,” siger Sonja Blasche, som er hovedforfatter på studiet og forsker ved MRC Toxicology Unit.
Kombinationen med medicin gav den værste effekt
Det mest opsigtsvækkende fund handlede ikke om sødestofferne alene, men om hvad der skete, når de blev blandet med anden medicin. Forskerne kombinerede sødestofferne med koffein, vanillin og otte gængse lægemidler i over 100 forskellige blandinger.
Her stak én kombination ud: isosteviol, et stof udvundet af planten stevia, sammen med det antidepressive middel duloxetin. Sammen undertrykte de kraftigt to gavnlige tarmbakterier, Roseburia intestinalis og Parabacteroides merdae, der begge er med til at holde fordøjelsen, blodsukkeret og immunforsvaret i balance.
Forskerne fandt, at sødestoffernes effekt kunne forstærkes eller ændres, når de blev blandet med lægemidler og fødevaretilsætningsstoffer. Ifølge holdet bag studiet kan sådanne almindelige kombinationer få utilsigtede følger for tarmens mikrobiom.
Kombinationen er ikke ligegyldig i praksis. Alene i USA fik over 4,2 millioner patienter udskrevet duloxetin i 2023.
Sjældent indtaget alene
En af pointerne i studiet er, at vi næsten aldrig indtager sødestoffer for sig selv. De gemmer sig i drikkevarer, snacks og endda i medicin, hvor de skal dække over en bitter smag.
“Det meste af det, vi ved om sødestoffers mulige betydning for vores helbred, stammer fra dyreforsøg eller befolkningsstudier,” siger Kiran Patil. Ifølge ham tyder det nye studie på, at kunstige sødestoffer ikke bare passerer passivt gennem kroppen, men kan påvirke tarmens mikrober direkte.
Tarmmikrobiomet, altså de mange milliarder bakterier der lever i tarmen, spiller en rolle for alt fra fordøjelse til immunforsvar. Da bakterierne ikke lever isoleret, men som et samlet fællesskab, byggede forskerne også et kunstigt bakteriesamfund med alle 25 arter og udsatte det for forskellige blandinger af sødestof og medicin.
Foreløbig kun set i laboratoriet
Forskerne understreger, at forsøgene udelukkende er foretaget under kontrollerede forhold i laboratoriet. Hvad det betyder for mennesker i det virkelige liv, kan studiet ikke svare på. Det kræver egentlige forsøg med mennesker at afgøre, om effekten også opstår i en levende tarm.
Studiet er finansieret af EU’s Horizon 2020-program og det britiske Medical Research Council. Det leverer dermed ikke en advarsel om at droppe sødestoffer, men peger på et hul i vores viden: samspillet mellem det, vi sødner med, og det, vi ellers putter i kroppen.
