Rekord: Danskerne fik næsten 1.400 svindel-sms’er på én måned

Har du fået en sms om en ubetalt parkering, en pakke der venter, eller en besked der ligner en fra Min Læge? Så er du langtfra den eneste. I juni blev der registreret 1.367 anmeldelser om svindel via sms, og det er det højeste antal nogensinde, oplyser Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK).

Centret, der hører under National enhed for Særlig Kriminalitet, har målt på området siden januar 2022. Til sammenligning kom der 445 anmeldelser i april og 394 i maj, og i juni sidste år var tallet helt nede på 187.

“Juni er nu den måned, hvor vi har modtaget flest anmeldelser om falske sms-beskeder, siden vi begyndte at måle,” siger Kresten Munksgaard, afdelingsleder for Forebyggelse, Analyse og Digital Patruljering hos NCIK.

Parkering, pakker og en lægeapp

Svindlerne skifter konstant forklædning, men mønsteret er det samme: en kort besked med et link, der skal lokke dig til at taste personlige oplysninger ind på en falsk hjemmeside. NCIK har blandt andet set kriminelle udgive sig for parkeringsselskaberne Q-Park og Apcoa, pakkefirmaet Dao og sundhedsappen Min Læge.

Rådet fra politiet er enkelt: lad være med at trykke på links i sms’er og mails. Skal du tjekke en parkering eller en pakke, så gå i stedet selv ind i browseren og find virksomhedens rigtige hjemmeside, hvor der ofte allerede står en advarsel om fupbeskederne.

Også ATP bruges som dækhistorie

Det er ikke kun private firmaer, svindlerne gemmer sig bag. ATP advarer i øjeblikket om, at kriminelle kontakter borgere på sms, e-mail og telefon og udgiver sig for at være fra ATP eller Udbetaling Danmark. De beder typisk om kontonumre, MitID-oplysninger eller andre personlige data.

ATP opfordrer til, at man aldrig klikker på links eller åbner vedhæftede filer i den slags henvendelser, men i stedet sletter beskederne. Er man i tvivl, om henvendelsen er ægte, bør man selv ringe direkte til myndigheden frem for at reagere på beskeden.

Den dyre metode: banken der ringer

Sms’erne er de mest udbredte, men langtfra dem, der koster danskerne flest penge. Her er det såkaldt kontaktsvindel, der stikker af. Svindel, hvor ofret overtales til at flytte penge til en angiveligt “sikker konto”, som i virkeligheden styres af svindleren, er steget markant i andet halvår af 2025.

De kriminelle ringer op, udgiver sig for at være fra banken eller politiet og presser ofret til at handle her og nu. I andet halvår af 2025 forsøgte de på den måde at franarre danskerne 27,2 millioner kroner, og de faktiske tab endte på 17,4 millioner, viser tal fra Finans Danmark. Det er næsten en fordobling fra 9,7 millioner kroner i første halvår, og antallet af sager steg fra 299 til 564.

Ifølge Finans Danmark ligger styrken ved netop denne svindel i, at de kriminelle formår at overbevise ofrene om, at pengene skal flyttes akut. Det pres gør, at selv opmærksomme mennesker kan nå at handle, før de tænker sig om.

Sådan spotter du fælden

Fællesnævneren for både sms’erne og opkaldene er, at du bliver bedt om at gøre noget hurtigt: klikke, taste eller flytte penge. En rigtig bank eller myndighed vil aldrig ringe og bede dig overføre penge til en “sikker konto” eller udlevere dit MitID. Er du i tvivl, så læg på, find selv nummeret til din bank eller myndigheden og ring tilbage. De sekunder kan blive de dyreste, du sparer.