Et nyt lægemiddel fordobler overlevelsestiden ved kræft i bugspytkirtlen.
I årtier har kræft i bugspytkirtlen været blandt de mest frygtede diagnoser overhovedet. Prognosen har stort set ikke rykket sig, og de fleste patienter dør inden for et år. Nu peger et stort forsøg på et reelt vendepunkt.
Et nyt lægemiddel kaldet daraxonrasib har i et fase 3-forsøg fordoblet den tid, patienterne lever. Hvor de, der fik almindelig kemoterapi, levede 6,6 måneder i gennemsnit, levede de, der fik det nye middel, 13,2 måneder. Det svarer til en 60 procents reduktion i risikoen for at dø i forsøgsperioden.
Resultaterne er netop offentliggjort i det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine og fremlagt på den store amerikanske kræftkongres ASCO.
Et tal ingen havde set før
Forsøget, der hedder RASolute 302, omfattede 500 patienter med spredt kræft i bugspytkirtlen, som allerede havde været igennem én omgang kemoterapi uden held. Halvdelen fik det nye middel, den anden halvdel fik kemo efter lægens valg.
For læger, der til daglig behandler sygdommen, var forskellen slående. Jennifer J. Knox, overlæge ved Princess Margaret Cancer Centre i Canada, hæftede sig ved, hvor hurtigt og tydeligt de to grupper skilte sig fra hinanden.
“Adskillelsen mellem overlevelseskurverne, som begyndte tidligt og blev større med tiden, har ingen fortilfælde i sygdommen. Jeg tror ikke, det nogensinde er set før ved kræft i bugspytkirtlen,” sagde hun ifølge Cleveland Clinic Journal of Medicine.
En anden kræftlæge, Brian M. Wolpin fra Dana-Farber Cancer Institute i Boston, var lige så overbevist: “Jeg vil føle mig tryg ved at bruge det til alle mine patienter.”
Sådan virker midlet
Daraxonrasib er en tablet, der rammer en bestemt fejl i kræftcellernes arvemasse, en såkaldt RAS-mutation. Netop den mutation findes i langt de fleste tilfælde af kræft i bugspytkirtlen og har i mange år været regnet for nærmest umulig at angribe med medicin.
Ud over at patienterne levede længere, reagerede deres svulster også oftere på behandlingen. Hos en tredjedel skrumpede kræften målbart, nærmere bestemt 33,2 procent mod 11,8 procent i kemo-gruppen.
Bivirkningerne så samtidig ud til at være til at håndtere. Alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger ramte 43,6 procent på det nye middel mod 57,5 procent på kemo, og langt færre måtte stoppe behandlingen på grund af gener.
Hvad det betyder for danske patienter
Kræft i bugspytkirtlen rammer mange danskere hvert år. I gennemsnit får omkring 626 mænd og 556 kvinder årligt stillet diagnosen, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse for perioden 2021-2023.
Sygdommen er fortsat en af de hårdeste. Kun omkring 15 procent af mændene og 16 procent af kvinderne er i live fem år efter diagnosen. Overlevelsen er steget en smule de senere år takket være bedre kirurgi og kemo, men prognosen er stadig dyster.
Derfor vækker en fordobling af overlevelsestiden opsigt. Det er ikke en helbredelse, men for en sygdom, hvor fremskridtene har været få og små, er det et af de mest konkrete håb, patienterne har fået længe.