Falske billeder af ødelagte varer: Sådan snyder kunder butikkerne med AI

Et sæt sengetøj kom angiveligt frem i stykker, og kunden vedlagde billeder som bevis på skaden. Men noget stemte ikke. Flængen lignede ikke måden, bomuld i virkeligheden trevler op på, og det ene foto bar oven i købet et synligt vandmærke fra et AI-værktøj.

Sagen blev opdaget af Scott Tannen, der er adm. direktør i det amerikanske sengetøjsmærke Boll & Branch. Da han bad kunden bekræfte skaden over et videoopkald, hørte han aldrig fra vedkommende igen. Beviset var fabrikeret med kunstig intelligens.

Historien er langtfra enkeltstående. Butikker oplever i øjeblikket en bølge af kunder, der bruger generativ AI til at lave overbevisende billeder af varer, som ser ødelagte, defekte eller forkerte ud, selvom de aldrig har fejlet noget. Målet er at få penge tilbage og samtidig beholde varen.

Sådan fungerer fidusen

Teknikken er nem at gå til. Med et AI-værktøj kan en svindler tilføje en bule, en flænge eller en plet hvor som helst på et billede af en vare og dermed underbygge et falsk skadeskrav. Andre fabrikerer kvitteringer med alle de korrekte detaljer eller bygger dem helt fra bunden.

Hos taskemærket Bogg opdagede en medarbejder, Maggie Kwasnica, mønsteret, da et skadesbillede viste sig at være nøjagtig det samme foto, kunden tidligere havde sendt, blot med en skade tilføjet. Skaden passede heller ikke med, hvordan materialet rent faktisk går i stykker.

Hele processen kan klares på få minutter gennem automatiske returneringsportaler, ofte helt uden at et menneske kigger med.

Et problem der vokser hurtigt

Omfanget er eksploderet på kort tid. Jordan Shamir, der er direktør i svindelbekæmpelsesfirmaet Yofi, beskriver udviklingen således til Modern Retail:

“Vi gik fra at se det en sjælden gang imellem til at se det dagligt hos vores forhandlere. Det vokser meget, meget hurtigt.”

Det er ikke en stor gruppe mennesker, der står bag. “En lille procentdel af svindlerne står bag langt størstedelen af sagerne,” siger Sucharita Kodali, vicepræsident hos analysefirmaet Forrester.

Returneringer ventes at koste detailbranchen 379 milliarder dollar i 2026, og omkring 14 procent af alle returneringer vurderes at være svindel, hvilket svarer til tab på over 100 milliarder dollar om året.

Hvorfor det rammer din pung

Regningen ender sjældent hos svindlerne selv. Når butikker mister milliarder på falske skadeskrav, lægges tabet typisk oven i priserne eller fører til strammere returregler for alle kunder.

Samtidig viser tal fra svindelbekæmpelsesfirmaet Forter, at fristelsen er udbredt. Hele 58 procent af kunderne føler sig “skyldige” over at have udnyttet en butiks regler, mens 68 procent mener, at butikkerne gør det nemt at misbruge fleksible returordninger. Når reglerne så strammes, reagerer kunderne: 16 procent fortæller, at de helt er holdt op med at handle hos et mærke, der har indført skrappere returbetingelser.

Og udviklingen ser ud til at fortsætte. “Om et halvt år er det her et endnu større problem,” vurderer J. Bennett, kundedirektør hos svindelbekæmpelsesfirmaet Signifyd.