Senest.dk Redaktion
Eksperimentel behandling fjernede forstadier til kræft i bugspytkirtlen hos mus, før tumorerne fik chancen.
Forskere ved University of Pennsylvania har for første gang dokumenteret, at medicinsk behandling kan stoppe mikroskopiske forstadier til kræft i bugspytkirtlen, før de udvikler sig til egentlige tumorer. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
I forsøget overlevede mus, der fik behandling inden tumoren dannede sig, næsten dobbelt så længe som mus, der først blev behandlet efter kræften brød ud. De små grupper af præ-kræftceller, kaldet PanIN’er, kan ikke ses på almindelige scanninger.
Tredobbelt overlevelse hos behandlede mus
Forskerne brugte en mus-model med fuldt fungerende immunsystem, som internationalt regnes for guldstandarden i præklinisk forskning i kræft i bugspytkirtlen. To stoffer, RMC-7977 og RMC-9945, blev givet efter at forstadierne havde dannet sig, men før egentlige tumorer opstod.
Allerede efter 10 dages behandling sås en reduktion i forstadierne, og effekten blev mere udtalt efter 28 dage. Langtidsbehandling med RMC-7977 tredoblede den gennemsnitlige overlevelse hos mus med PanIN’er sammenlignet med ubehandlede dyr.
Mere end 90 procent af tilfælde af kræft i bugspytkirtlen er drevet af mutationer i et gen kaldet KRAS. De afprøvede stoffer hæmmer netop dette gen og hører til en klasse af RAS-hæmmere, som også er under afprøvning i kliniske forsøg på mennesker med konstateret kræft.
‘Den næste grænse’ i kræftbehandling
Studieleder Robert Vonderheide, direktør for Abramson Cancer Center ved Penn Medicine, kalder fundene starten på et nyt felt. “Cancer-interception bliver den næste grænse for kræftbehandling,” siger han.
Cancer-interception betyder, at man stopper kræften, før den overhovedet kan diagnosticeres. Hovedforfatter Minh Than, klinisk forsker i hæmatologi og onkologi, mener forsøget viser styrken i den tilgang. “Dette studie viser os styrken ved at være proaktiv frem for reaktiv, når det gælder kræft,” siger han i samme pressemeddelelse.
Lang vej til behandling af mennesker
Forskerne understreger, at der er væsentlige forhindringer, før metoden kan flyttes fra mus til mennesker. Forstadierne er for små til at kunne ses på almindelige scanninger, og det rejser spørgsmålet om, hvem der overhovedet skal tilbydes behandlingen.
“PanIN’er kan ikke ses på billeddiagnostiske undersøgelser, og vi taler om at behandle mennesker, der ikke har en kræftdiagnose,” siger medforfatter Ben Stanger, direktør for Penn Pancreatic Cancer Research Center.
Holdet vil rette de planlagte forsøg mod højrisiko-patienter med arvelige genmutationer som BRCA1, BRCA2 og PALB2, arvelig betændelse i bugspytkirtlen eller præ-kræft-cyster i kirtlen.
En af de mest dødelige kræftformer
Kræft i bugspytkirtlen er blandt de mest dødelige kræftformer. Ifølge det amerikanske kræftinstitut SEER overlever kun 13,7 procent af patienterne fem år efter diagnosen, og alene i USA ventes omkring 52.740 mennesker at dø af sygdommen i 2026.
Den opdages typisk sent, fordi tidlige symptomer er vage eller helt fraværende. Det er en af grundene til, at forebyggelse hos højrisiko-patienter har trukket stigende opmærksomhed i kræftforskningen de seneste år.
