Senest.dk Redaktion
Et nyopdaget gen kan åbne vejen for smertestillende medicin uden risiko for afhængighed.
Forskere ved Oxford University har for første gang identificeret et menneskeligt gen, der direkte påvirker, hvor stærkt nervesystemet sender smertesignaler til hjernen. Genet hedder SLC45A4, og fundet blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i august 2025.
Opdagelsen peger på et helt nyt molekylært mål for fremtidens smertemedicin. Det er noget, der har manglet i et felt, hvor stærke opioider som morfin stadig dominerer, selv om de er kraftigt vanedannende.
Sådan fandt de genet
Holdet bag undersøgelsen sammenholdt genetiske data fra 132.552 deltagere i den britiske UK Biobank med deltagernes egne svar på spørgeskemaer om smerte. Resultatet blev efterfølgende bekræftet i en uafhængig finsk dataindsamling, FinnGen.
Ved hjælp af kryo-elektronmikroskopi, en avanceret billedteknik der kan kortlægge proteiner i 3D, så forskerne dernæst, at SLC45A4 transporterer såkaldte polyaminer på tværs af nervecellernes membran. Når polyaminerne ophobes, bliver bestemte smertenerver mere pirrelige og sender kraftigere signaler videre til hjernen.
Mus uden det aktive gen reagerede svagere på smertefuld varme og kemisk irritation, men havde uændret følesans for tryk og berøring.
Håb for en vej væk fra morfin
Bag forskningen står professor David Bennett fra Nuffield Department of Clinical Neurosciences i Oxford og professor Simon Newstead fra universitetets Department of Biochemistry. Bennett kalder fundet et “lovende nyt mål for behandling af kronisk smerte” og peger på, at “kronisk smerte er fortsat et enormt samfundsproblem, fordi det bliver mere udbredt, samtidig med at de nuværende behandlinger slår fejl”, oplyser Oxford-afdelingen NDCN.
Kronisk smerte er en af de største årsager til funktionstab på verdensplan. Samtidig har opioiderne, som læger har lænet sig op ad i årtier, kostet mere end 600.000 dødsfald i USA og Canada siden 1999. Det er den baggrund, fundet skal ses på.
Lang vej fra mus til medicin
Selv om forskerne taler om et lovende mål, er der langt herfra og til en pille på apoteket. Studiet beskriver et molekylært angrebspunkt, ikke en færdig behandling. Udvikling af nye lægemidler tager typisk mange år, og effekten skal verificeres grundigt i mennesker, før den kan komme patienter til gode.
Dr. Steven Middleton, der er senior post-doc i Oxford-gruppen, kalder dog selve påvisningen i mennesker “virkelig spændende” og siger, at den næste opgave bliver at forstå præcis, hvad den nyfundne transportør gør i kroppen.
