Senest.dk Redaktion
Selv efter vægten er normaliseret, bærer hjernens appetitcenter spor af, hvad man spiste som barn.
Det viser et nyt studie fra forskningscentret APC Microbiome ved University College Cork, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Mus, som tidligt i livet fik en kost rig på fedt og sukker, udviklede vedvarende ændringer i den del af hjernen, der styrer sult og mæthed, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
Forskerne kalder det et undervurderet aspekt af tidlig ernæring. Man kan ikke nødvendigvis spise sig fri af problemet senere i livet.
“Tidlig eksponering for usund kost kan efterlade skjulte, langvarige spor på spiseadfærden, som ikke nødvendigvis er synlige på vægten,” siger Cristina Cuesta-Martí, der er førsteforfatter på studiet.
Hjernens appetitcenter bliver omkalibreret
Det område, der bliver påvirket, er hypothalamus, en lille struktur dybt i hjernen, der regulerer appetit og energibalance. Hos de mus, der fik den fede og sukkerrige kost i deres tidlige leveuger, var en række appetit-regulerende signaler dæmpet, også efter at musene var skiftet over på normal kost og havde tabt sig igen, beskriver det fagspecialiserede medie Neuroscience News.
Med andre ord: kroppen så slank ud udadtil, men hjernens “spisebremse” var stadig sløv.
Resultaterne stammer fra forsøg med mus og kan ikke uden videre overføres direkte til mennesker. Forskerne understreger dog, at mekanismen sandsynligvis findes hos os også, fordi hypothalamus styrer appetit på samme måde på tværs af pattedyr.
Tarmens bakterier som mulig vej tilbage
Studiet pegede samtidig på, at det ikke nødvendigvis er for sent. Da forskerne gav musene enten en specifik probiotisk bakteriestamme, Bifidobacterium longum APC1472, eller en kombination af præbiotiske fibre kaldet FOS og GOS, som naturligt findes i blandt andet løg, hvidløg, porre, asparges og bananer, blev en del af de adfærdsmæssige skader dæmpet.
“Ved at gå målrettet efter tarmens mikrobiota kan man dæmpe de langsigtede konsekvenser af en usund tidlig kost på spiseadfærden,” siger hovedforsker Harriet Schellekens ifølge pressemeddelelsen fra EurekAlert.
Den probiotiske stamme gav markant bedring i spiseadfærden uden at ændre tarmflorens samlede sammensætning særlig meget, mens den præbiotiske kombination flyttede mere bredt på mikrobiomet. Det tyder ifølge forskerne på, at en målrettet indsats kan virke uden at vælte hele tarmens økosystem.
Et nyt blik på de tidlige år
Studiet er gennemført i samarbejde med Universitetet i Sevilla, Göteborgs Universitet og Teagasc Food Research Centre i Irland.
Pointen er ikke, at det er nytteløst at lægge slikket og chipsene fra sig som voksen. Men de tidlige år er et særligt sårbart vindue, hvor kosten kan trække spor, som ikke forsvinder, blot fordi vægten gør det. Vejen tilbage handler derfor måske ikke kun om kalorier, men også om at få tarmens bakterier tilbage i balance.
