Senest.dk Redaktion
Cyklister holdt næsten seks minutter længere ud med egen musik i ørerne end uden, viser ny finsk forskning.
Forsøget peger på, at det ikke er konditallet der ændrer sig, men hjernens evne til at tolerere ubehag. Effekten kom uden at pulsen eller laktatniveauet steg, så krop og kredsløb arbejdede reelt det samme antal minutter længere.
Det er konklusionen i et studie fra det finske ekspertisecenter Centre of Excellence in Music, Mind, Body and Brain ved Jyväskylä Universitet, som blev publiceret i tidsskriftet Psychology of Sport & Exercise den 28. april 2026.
29 motionsaktive voksne cyklede to gange ved cirka 80 procent af deres maksimale effekt, én gang i stilhed og én gang med musik, de selv havde valgt. Med musik tog turen i gennemsnit 35,6 minutter, mod 29,8 minutter uden. Det svarer til knap 20 procent længere tid på cyklen.
Musikken sløver hjernens stopsignal
Hovedforsker Andrew Danso forklarer, at gevinsten ikke handler om bedre form.
“Selvvalgt musik ændrer ikke dit kondi-niveau eller får dit hjerte til at arbejde meget hårdere i øjeblikket. Den hjælper dig simpelthen med at holde et vedvarende pres ud i længere tid,” siger han i universitetets meddelelse om studiet.
Puls og laktatværdier ved afslutningen lå på samme niveau i begge forsøg, oplyser forskerholdet. Det tyder på, at deltagerne ikke arbejdede mindre hårdt, de udholdt den hårde indsats bedre, fordi musikken trak opmærksomheden væk fra trætheden.
Mekanismen kaldes en kognitiv flaskehals: når hjernen er optaget af en velkendt sang, har den færre ressourcer til at registrere signaler om udmattelse fra musklerne.
Tempoet ligger mellem 120 og 140 slag
De numre, deltagerne foretrak, havde et tempo på mellem 120 og 140 slag i minuttet (BPM). Det er et tempo, der ligger tæt på en almindelig løbe- eller spinning-kadence, og det er ikke tilfældigt, at meget populær dansemusik ligger her.
Flere kendte danske numre falder lige i lommen. Lukas Grahams “7 Years” ligger på 120 BPM, og hits som Medinas “12 Dage” og “6 AM” rammer henholdsvis 120 og 128 BPM, ifølge tempo-databasen SongBPM. Dance-pop fra Alphabeat og MØ ligger typisk i samme leje.
For at finde tempoet på dine egne favoritter kan du slå sangen op på sider som SongBPM eller Tunebat, eller bruge Spotifys færdige BPM-playlister.
Sådan får du mest ud af din playliste
Studiet fokuserer specifikt på selvvalgt musik. Det er altså ikke nok at sætte en generisk fitness-playliste på, hvis du ikke selv kan lide den. Forskerholdet peger på, at det motiverende ved at vælge sit eget materiale er en stor del af effekten.
“Vores resultater tyder på, at den rette playliste kan få hårde træningspas til at føles mere overkommelige og mere fornøjelige,” siger Andrew Danso i pressemeddelelsen fra Jyväskylä.
Tre konkrete greb fra forskningen:
• Vælg numre du faktisk holder af, ikke bare numre der lyder energiske
• Sigt efter et tempo på 120 til 140 BPM til intervaller og højintensiv træning
• Brug musikken på de hårdeste pas, hvor du ellers ville stoppe for tidligt
Studiet er gennemført af Jyväskylä Universitet i samarbejde med Finnish Institute of High Performance Sport (KIHU) og det amerikanske Springfield College, og er baseret på et lille deltagerantal. Forfatterne understreger, at resultaterne bør gentages i større forsøg, men effekten på den enkelte trænings-session var konsistent på tværs af deltagerne.
