Forskere fandt aminosyren der får tarmen til at reparere sig selv: Sådan får du nok cystein i kosten

Den nye opdagelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature, er den første der peger på et enkelt næringsstof som direkte tænd-knap for tarmens evne til at hele sig selv.

I forsøget aktiverede aminosyren cystein en bestemt gruppe immunceller, der frigav et signalstof. Det fik stamcellerne i tarmslimhinden til at danne nyt væv, skriver MIT om resultaterne, der er udført på mus.

Bag arbejdet står seniorforfatter Omer Yilmaz, der er direktør for MIT Stem Cell Initiative og lektor i biologi. Førsteforfatter er postdoc Fangtao Chi fra Koch Institute.

“Det smukke her er, at vi ikke bruger et syntetisk molekyle. Vi udnytter et naturligt næringsstof fra kosten,” siger Omer Yilmaz i forbindelse med offentliggørelsen.

Sådan virker mekanismen

Når tarmens celler optager cystein fra maden, omdanner de aminosyren til co-enzymet CoA, et hjælpestof som cellerne frigiver i tarmslimhinden. Her opsamles CoA af såkaldte CD8 T-celler, en type immunceller. Det får dem til at formere sig og udskille signalstoffet IL-22, som stimulerer tarmens stamceller til at regenerere væv.

“Med vores cysteinrige kost er tarmen det første sted, der ser en høj mængde cystein,” forklarer Fangtao Chi.

Pointen er, at kroppen selv kan danne cystein i leveren ud fra en anden aminosyre, methionin, men det giver ikke samme koncentration lokalt i tarmen som direkte indtag via maden.

Mus, ikke mennesker, endnu

Forsøgene er foreløbig kun lavet på mus. Hos dyrene viste den cysteinrige kost forbedret heling efter strålebehandling, og endnu upubliceret data peger på en lignende effekt efter behandling med kemoterapistoffet 5-fluorouracil, der bruges mod blandt andet tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen.

“Hvis vi giver disse patienter en cysteinrig kost eller cysteintilskud, kan vi måske dæmpe noget af den skade, som kemoterapi eller strålebehandling forårsager,” siger Omer Yilmaz ifølge EurekAlert.

Forskerne understreger dog, at det er for tidligt at konkludere, at effekten gælder hos mennesker. Kliniske forsøg er endnu ikke gennemført.

Sådan får du cystein i kosten

Cystein findes naturligt i mange almindelige fødevarer, særligt proteinrige animalske kilder, men også i flere planteprodukter. Ifølge en oversigt fra MyFoodData er disse blandt de bedste kilder pr. portion:

– Magre svinekoteletter: 595 mg pr. 170 gram – Oksekød (skirt steak): 587 mg pr. 170 gram – Magert kyllingebryst: 571 mg pr. 170 gram – Tun: 546 mg pr. 170 gram – Linser: 234 mg pr. kop, kogt – Havregryn: 227 mg pr. kop, kogt – Æg: 146 mg pr. stort æg – Magert yoghurt: 127 mg pr. kop – Solsikkekerner: 109 mg pr. 28 gram – Schweizerost: 82 mg pr. 28 gram

Det anbefalede daglige indtag ligger på omkring 287 mg for en voksen på 70 kilo, så blot et enkelt æg og en kop havregryn dækker en stor del af behovet. Hvem som helst, der spiser kød, fisk eller mejeriprodukter dagligt, får typisk flere gange den mængde.

For vegetarer og veganere er bælgfrugter som linser, kikærter og bønner samt nødder, frø og sojaprodukter de stærkeste plantebaserede kilder.

Hvad kommer der nu

Yilmaz’ forskergruppe arbejder videre med at forstå, hvordan enkeltnæringsstoffer påvirker stamceller i tarmen.

“Det virkelig spændende her er, at når vi fodrer mus med en cysteinrig kost, fører det til en udvidelse af en immuncellepopulation, som vi normalt ikke forbinder med IL-22-produktion,” siger Omer Yilmaz.

Hvis lignende effekter kan dokumenteres hos mennesker, kan cystein, enten via kosten eller som tilskud, blive en mulig hjælp for patienter, der gennemgår strålebehandling eller kemoterapi med skader på mavetarmkanalen som bivirkning.

Indtil videre er den praktiske besked til den almindelige læser dog mere afdæmpet. En varieret kost med tilstrækkeligt protein dækker normalt cysteinbehovet.