Senest.dk Redaktion
Titusindvis af danskere lever med cøliaki uden at vide det, ofte uden klassiske mavesymptomer.
Cøliaki forbindes typisk med diarré og mavesmerter, men hos mange voksne melder sygdommen sig i stedet som vedvarende træthed, jernmangel eller nedtrykthed. Det kan tage år, før patienten får en diagnose.
Cirka én procent af befolkningen har cøliaki, men kun 17.173 danskere har fået diagnosen, mens op mod 60.000 menes at være ramt. Det viser tal fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
“Cøliaki er fortsat stærkt underdiagnosticeret i Danmark, og mange lever i årevis med symptomer uden at få en afklaring,” siger Dennis Nedergaard Larsen, direktør i Dansk Cøliaki Forening.
Mavesymptomerne udebliver ofte
Den klassiske forestilling om cøliaki som en sygdom med diarré, oppustet mave og smerter passer langt fra altid. De fleste oplever ingen eller kun svage symptomer, oplyser Dansk Cøliaki Forening.
Sygdommen viser sig hos mange voksne med diffuse signaler, der let kan forveksles med andre tilstande. Det amerikanske sundhedsinstitut NIH lister blandt symptomerne træthed, depression, angst, hovedpine og balanceproblemer.
Også jernmangel, knogleskørhed, ledsmerter og ufrivillig barnløshed kan optræde uden ledsagende mavegener.
Tre signaler man ikke bør ignorere
Vedvarende træthed, uforklarlig jernmangel og længerevarende nedtrykthed er ifølge både den danske patientforening og NIH nogle af de hyppigste tegn på underliggende cøliaki hos voksne uden mavegener.
Symptomerne er upræcise og kan have mange forklaringer. Men hvis de står på i månedsvis uden anden årsag, kan en blodprøve afsløre, om gluten er den udløsende faktor.
Blodprøven kan bestilles hos egen læge
Cøliaki er en kronisk autoimmun reaktion, hvor immunforsvaret angriber tyndtarmen, når man indtager gluten. Det adskiller sygdommen fra en allergi, hvor reaktionen sker hurtigere og anderledes.
Diagnosen stilles ud fra blod- og vævsprøver, fremgår det af Patienthåndbogen på sundhed.dk. Den første test er en blodprøve, der måler antistoffer mod et enzym kaldet transglutaminase. Falder prøven positivt ud, henvises patienten typisk til en vævsprøve fra tyndtarmen for at bekræfte diagnosen.
Det er afgørende at have spist glutenholdig kost forud for testen. En glutenfri diæt kan nemlig sløre de forandringer, lægen leder efter.
Ubehandlet sygdom kan give følgesygdomme
Den eneste behandling er livslang glutenfri kost. Bliver sygdommen ikke opdaget, kan den føre til knogleskørhed, blodmangel og i sjældne tilfælde tarmkræft, advarer Dansk Cøliaki Forening.
“Det nedsætter livskvaliteten for den enkelte og belaster sundhedssystemet med lange og ineffektive forløb, som kunne være afklaret med en tidlig cøliakitest. Samtidig ved vi, at ubehandlet cøliaki kan medføre en række alvorlige følgesygdomme,” siger Dennis Nedergaard Larsen.
