Senest.dk Redaktion
DMI har droppet både måneds- og sæsonprognosen efter krav om besparelser på statens budget.
De danske brugere, der i årevis kunne kigge tre måneder frem hos Danmarks Meteorologiske Institut, må nu finde lange vejrudsigter andre steder. Stoppet trådte i kraft i begyndelsen af året, og baggrunden er kontant: instituttet skal spare millioner som led i finansloven.
Beskeden blev offentliggjort på instituttets hjemmeside den 6. januar 2026, hvor DMI bekræftede beslutningen om at lukke månedsprognosen, der hidtil blev opdateret én gang om ugen, samt sæsonprognosen, der kom én gang om måneden.
Sparekravet stammer fra finansloven og forpligter DMI til at finde 3,5 millioner kroner i 2025, og det beløb stiger til omkring 18 millioner kroner i 2030.
Hvad bliver tilbage hos DMI
Selv om de lange udsigter forsvinder, fortsætter instituttet med sin syvdøgnsprognose, regionaludsigter, radar, satellitkort og varsler. Klimaformidling og rådgivning til myndighederne er heller ikke berørt.
Enhedslederen for Vejr og Varsler, Ole O. Kristensen, forklarer prioriteringen sådan:
“Vi har valgt at stoppe med de såkaldte langtidsprognoser: Månedsprognosen og sæsonprognosen. Vi har vurderet, at det er disse produkter, som brugerne har mindst brug for.”
Argumentet hænger sammen med, hvor pålidelige de lange udsigter reelt er. Allerede i en tidligere DMI-artikel om sæsonprognosen lyder erkendelsen, at “næsten med sikkerhed ikke er nogen af modellerne, der kommer til at passe præcis med det vejr vi får”. Sæsonprognoser tre måneder frem betegnes som eksperimentelle, fordi der ikke er evidens for, at vejret kan forudsiges så langt frem.
Her finder du de lange udsigter nu
For danskere, der vil have et bud på vejret længere ude i tiden, findes der stadig gratis alternativer.
Norske Yr, der drives af NRK og Meteorologisk institutt i Norge, leverer en daglig udsigt 10 dage frem for både danske og udenlandske byer. Tjenesten bygger på den europæiske ensemble-model fra ECMWF, og lokationsudsigterne kan tilgås direkte via Yr.no.
Det europæiske vejrcenter ECMWF i Reading står selv bag den sæsonmodel, SEAS5, som DMI hidtil byggede sine danske sæsonprognoser videre på. Modellen kører månedligt med 51 forskellige scenarier og rækker op til syv måneder frem. Sandsynlighedskort for temperatur og nedbør publiceres frit på ECMWF’s egen hjemmeside.
Den canadiske vejrgruppe Pelmorex, der ejer The Weather Network, tilbyder desuden erhvervskunder en datapakke, OnPoint Weather, med både sub-sæson- og sæsonprognoser baseret på modeller fra ECMWF og det amerikanske NOAA.
Hvor meget kan man stole på dem?
Skepsis er på sin plads, uanset hvilken model man kigger på. ECMWF selv understreger, at de sæsonbaserede prognoser viser sandsynligheder for, om en given måned bliver varmere, koldere eller mere normal, snarere end konkrete temperaturer på en bestemt dag.
For brugere, der hidtil tjekkede DMI hver fredag for at få et indtryk af, om der var sne eller varme på vej om to måneder, betyder ændringen i praksis, at man enten må vænne sig til at se på sandsynlighedskort fra ECMWF, læne sig op ad de norske 10-døgnsudsigter eller acceptere, at de allerlængste udsigter i fremtiden kommer fra udenlandske leverandører.
