Et 96 cm langt knogle-fund peger på, at T. rex’ kæmpestore slægtninge dukkede op millioner af år tidligere end troet.
Det 74 millioner år gamle skinneben er gravet frem af et lag i den såkaldte Kirtland-formation i New Mexico, og dyret det stammer fra må have vejet omkring 4,7 tons. Det gør det til den største kendte rovdinosaur i sin tidsperiode i Nordamerika, oplyser forskerne i en analyse offentliggjort i Scientific Reports.
Knoglen er 96 centimeter lang og 12,8 centimeter i diameter. Det svarer til 84 procent af længden og 78 procent af bredden af det tilsvarende ben hos “Sue”, det største kendte eksemplar af Tyrannosaurus rex på Field Museum i Chicago, skriver Sci.News om studiet.
En tyrannosaurus før T. rex
Selve T. rex levede først for omkring 68 til 66 millioner år siden. Det nye fund er altså cirka seks til otte millioner år ældre end de første kendte kæmpe-tyrannosaurer, og dyret hører efter forskernes vurdering bedst hjemme i gruppen Tyrannosaurini, som omfatter T. rex og dens nærmeste slægtninge.
“It’s a dead ringer for T. rex”, siger paleontolog Nicholas Longrich fra University of Bath, der har stået i spidsen for analysen, til BBC Science Focus. På dansk: knoglen ligner T. rex’ så meget, at ingen ville tvivle, hvis den var fundet i samme lag som de senere kæmpedyr.
Forskerholdet, der også omfatter forskere fra Montana State University og New Mexico Museum of Natural History and Science, daterede laget ved hjælp af argon-isotoper i vulkansk aske fra Hunter Wash-medlemmet.
Skubber jagten på T. rex’ ophav sydpå
Spencer Lucas fra New Mexico Museum of Natural History and Science kalder fundet uventet. “Det er en meget stor tyrannosaurus for sin tid, og geologisk meget ældre end nogen ville have forudsagt,” siger han til Smithsonian Magazine.
Fundet styrker en teori om, at T. rex’ linje opstod i det sydlige Laramidia, altså den landmasse der i dag dækker New Mexico, Utah og Texas, før de spredte sig nordpå. Den nordlige del af kontinentet var i samme periode beboet af mindre tyrannosaurider som Daspletosaurus og Albertosaurus.
Sammenlignet med andre tyrannosaurider fra perioden var dyret omkring 50 procent tungere end nogen samtidig art, bemærker ScienceAlert.
Ikke alle forskere er overbeviste
Tolkningen er ikke ubestridt. Vertebrat-paleontolog Thomas Carr fra Carthage College mener, at knoglen i stedet kan stamme fra Bistahieversor, en mindre tyrannosaurid der allerede er kendt fra samme område. Ben-knogler fra tyrannosaurer kan være vanskelige at placere taksonomisk, lyder hans indvending i Smithsonians dækning.
Forskerne bag det nye studie erkender selv, at flere fund er nødvendige, før den endelige slægtskabsplacering kan fastslås. Indtil videre er det dog det største og ældste fragment fra en kæmpe-tyrannosaurus, der nogensinde er gravet frem i Nordamerika.