Senest.dk Redaktion
Tretten fossile tænder afslører en hidtil ukendt menneskeart, der levede side om side med vores tidligste forfædre.
I årtier har lærebøgerne tegnet menneskets udvikling som en jævn march fra abelignende forfædre til moderne mennesker. Det billede holder ikke. Mellem 2,6 og 2,8 millioner år siden boede mindst to forskellige menneskelignende arter side om side i det nordlige Etiopien, og den ene af dem har vi aldrig set før.
Det viser en analyse af tretten fossile tænder fra Ledi-Geraru-området i Etiopiens Afar-region, offentliggjort i tidsskriftet Nature i august 2025 af et hold ledet af paleoantropologen Brian Villmoare fra University of Nevada, Las Vegas. Tænderne blev gravet frem mellem 2015 og 2018 og dateret til mellem 2,59 og 2,78 millioner år.
Et tæt forgrenet træ, ikke en lige linje
Nogle af tænderne tilhører den tidligste kendte Homo, altså vores egen slægt. Andre stammer fra en hidtil ukendt art af slægten Australopithecus, der adskiller sig fra både den berømte “Lucy” (Australopithecus afarensis) og fra den senere A. garhi.
Arten har endnu ikke fået et navn. Det skyldes, at forskerne mangler fossiler fra andre dele af kroppen, før de kan beskrive en ny art formelt, oplyser Arizona State University i sin præsentation af fundet.
“Den nye forskning viser, at det billede mange af os har af en abe, der bliver til neandertaler og så til et moderne menneske, ikke er rigtigt. Sådan fungerer evolution ikke,” siger Kaye Reed, der er President’s Professor Emerita ved School of Human Evolution and Social Change og forskningsleder ved Institute of Human Origins på Arizona State University.
Hvad lærebogen sagde, og hvad vi ved nu
Den tidligere antagelse var, at Lucys art forsvandt fra fossilarkivet for godt 2,9 millioner år siden, mens senere Australopithecus-former som A. garhi først dukkede op omkring 2,5 millioner år siden. De nye tænder udfylder et hul i tidslinjen og viser, at flere ikke-robuste slægter levede samtidig i samme region, skriver paleoantropologen John Hawks på sin fagblog.
Samtidig trækker fundet vores egen slægt længere tilbage. Tænderne fra omkring 2,78 millioner år siden bekræfter, at Homo er ældre end den gængse fortælling antyder. Mindst tre menneskelignende linjer kan have overlappet i regionen i denne periode: den tidligste Homo, den nye Australopithecus-art fra Ledi-Geraru og Lucys art, A. afarensis, hvis sidste spor ligger tæt på den nye fundtidsalder, fremgår det af studiets gennemgang i Sci.News.
Vulkansk aske som ur
Selve dateringen hviler på et stykke geologisk detektivarbejde. Tænderne ligger indlejret mellem lag af vulkansk aske, og ved at analysere bittesmå feldspat-krystaller i asken kan forskerne bestemme, hvornår de enkelte vulkanudbrud fandt sted. Det giver en præcis ramme for tændernes alder.
Landskabet, som dyrene færdedes i, så meget anderledes ud end i dag. Hvor området nu er knudrede ørkenformationer, løb der for knap tre millioner år siden floder gennem et grønnere terræn med lavvandede søer, der voksede og skrumpede over tid.
Forskerne understreger, at billedet langtfra er færdigtegnet. Den nye art skal stadig navngives, og det vil kræve fund af kæber, kranier eller andre knogler. Indtil da forbliver den et stykke af menneskets familiehistorie, vi ved findes, men endnu ikke kan placere helt præcist.
