Senest.dk Redaktion
Hver eneste jordprøve fra 30.000 skoleelevers stikprøver af dansk byjord indeholdt menneskeskabte kemikalier.
Resultaterne fra Masseeksperiment 2025 blev offentliggjort tidligere i maj, og de bekræfter, at fortidens forurening sidder fast i den jord, mange børn leger og dyrker i.
Eleverne kom fra 498 skoler i 97 af landets 98 kommuner og indsamlede tilsammen næsten 1.000 jordprøver og 865 datasæt, som forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og DTU efterfølgende analyserede. På tværs af materialet er der påvist over 100 forskellige menneskeskabte stoffer, og omkring 80 procent af prøverne indeholdt såkaldte evighedskemikalier af typen PFAS.
“Vi vidste ikke, hvad vi kunne forvente, da vi aldrig tidligere har undersøgt byjord. At PFAS-hyppigheden er så stor her, kommer bag på os. Det er bemærkelsesværdigt,” siger Mogens Humlekrog Greve, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og forskningsleder på projektet.
I de bynære landbrugsområder er der desuden fundet pesticider i op til 31 procent af prøverne, og enkelte indeholder helt op til 13 forskellige pesticidstoffer, heraf flere som har været forbudt i Danmark i over 30 år.
Cocktaileffekten er den store ubekendte
Forskerne kan endnu ikke sige, hvor farligt det egentlig er at have over 100 stoffer i samme jord. Det handler både om koncentrationerne af hvert enkelt stof og om, hvordan stofferne reagerer med hinanden.
“Vi kender endnu ikke ‘cocktaileffekten’ af de problematiske stoffer i byjorden og heller ikke koncentrationen af hvert enkelte stof,” forklarer Greve.
Til de mange danskere, der dyrker mad i byen, lyder rådet derfor sådan: “Hvis man bor i byen og producerer afgrøder i nærområdet, bør man være opmærksom på, at jorden med stor sandsynlighed kan indeholde menneskeskabte kemikalier.”
Helt sort er billedet ikke. Regnormene trives med 150-250 individer per kvadratmeter, og alle landets ti mest almindelige arter blev fundet i undersøgelsen, et tegn på at jordens biologiske grundfunktion stadig fungerer.
Sådan beskytter du børnene i sandkassen
Resultaterne ændrer ikke, at børn skal kunne lege i jorden, men i områder med kendt forurening har Bolius, Realdanias videnscenter for boligejere, to konkrete anbefalinger: “Læg fast bund i sandkassen, og udskift sandet en gang om året. Husk, at børn skal vaske hænder, når de har været ude at lege.”
Fødevarestyrelsen anbefaler desuden, at man dækker bedene efter havearbejde: “Når du har gravet, sået eller plantet, er det en god idé at dække bedene med barkflis, halm eller lignende.” Det reducerer mængden af jord, som børnene får på hænder og tøj.
Vælg afgrøder med omtanke i køkkenhaven
Når kemikalier er bredt fordelt i jorden, er det især de overfladerige afgrøder, som er svære at rense. Fødevarestyrelsen fraråder direkte at dyrke “jordbær og krydderurter i lettere forurenet jord, da de dyrkes tæt på jorden og er svære at rense”. Bær, der har siddet jordnært, bør heller ikke spises, hvis de er smudsede ved plukningen.
Rodfrugter som gulerødder og rødbeder kan stadig bruges, men her er rådet at skrælle dem inden spisning, fordi forureningen typisk koncentrerer sig i det yderste lag af knolden.
Tvivler du på din jord, peger Bolius på det sikreste alternativ: “Dyrk gerne i potter, plantesække og højbede med en halv meter ren jord.” Det isolerer afgrøderne fra den underliggende muld og giver fuld kontrol over jordkvaliteten.
For småbørn, der er med i køkkenhaven, gælder princippet endnu skarpere: “Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis små børn er med til at dyrke dem. Dermed undgår du, at børnene propper forurenet jord i munden,” hedder det fra Fødevarestyrelsen.
At rense forurenet jord fra en privat have er teknisk muligt, men dyrt. Ifølge Bolius koster selve bortskaffelsen af PFAS-holdig jord typisk 3.000-6.000 kroner per ton, før udgifter til opgravning, transport og levering af ny jord lægges oven i. For de fleste haveejere er afdækning, højbede og kloge afgrødevalg derfor den realistiske vej.
