Senest.dk Redaktion
Akutlæger på Odense Universitetshospital tester et AI-system, der lytter med under samtalen og selv skriver et udkast til journalnotatet.
Værktøjet er en del af en større pilot i Region Syddanmark, hvor to forskellige AI-systemer skal afprøves på syv kliniske afdelinger over det næste år. Lægerne, der har prøvet det, fortæller at de sparer timer på dokumentation hver uge.
Akutlæge Søren Kabell Nissen fra OUH er en af de fire læger på akutmodtagelsen, der lige nu tester systemet. Han fortæller til DR, at han normalt bruger omkring ti minutter på at skrive notat efter hver patient, og at det stort set forsvinder med AI-værktøjet. Psykiater Zoltan Barkanyi fra Lokalpsykiatri Odense vurderer, at han sparer mellem tre og fire timers arbejde om ugen, fortæller han ligeledes til DR.
Sådan virker det
Teknisk bygger systemerne på samme grundprincip: en talegenkendelses-model omdanner samtalen til tekst, hvorefter en sprogmodel skriver et struktureret journaludkast, som lægen kan rette til.
De to løsninger, der afprøves, kommer fra de danske firmaer Corti og Tandem Health, oplyser forskningscentret CAI-X. Begge er såkaldte ambient scribes, altså AI der lytter passivt med på konsultationen uden at læge eller patient skal diktere.
Dansk medicinsk sprog er den store forhindring. Lars Maaløe, teknisk direktør i Corti, har tidligere advaret om, at op mod 95 procent af AI-piloter i sundhedsvæsenet aldrig når videre fra pilotfase til praksis, blandt andet fordi modellerne ikke forstår fagsproget godt nok. Forskellen mellem antibiotikaerne ceftriaxon og ceftazidim kan være klinisk afgørende, og generelle modeller som OpenAIs Whisper er ikke trænet specifikt på den slags.
Syv afdelinger, to leverandører
Pilotprojektet kører på OUH, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Center for Digital Psykiatri. Det dækker både somatik og psykiatri, og spænder fra stuegang til ambulatorier og akutmodtagelse.
Forventningen er, at dokumentationstiden kan skæres med 20 til 30 procent baseret på internationale erfaringer, skriver CAI-X. Evalueringen, der gennemføres af MTV-enheden i Region Syddanmarks CIMT, skal kigge på både kvalitet, tidsforbrug, brugeroplevelse og økonomi.
Mads Duedahl, formand for Danske Regioner, holder forventningerne lidt åbne. Han siger til DR, at det er svært at sige præcist hvor meget tid det vil frigøre, men at forventningerne er store.
Hvad må man sige nej til?
For patienterne rejser teknologien et grundlæggende spørgsmål om samtykke. Helbredsoplysninger er en særlig kategori under databeskyttelsesreglerne, og Datatilsynet understreger, at samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Stiltiende accept er ikke nok, og samtykket kan trækkes tilbage når som helst.
Praktiserende Lægers Organisation skriver i sin egen vejledning, at brug af AI i klinikken kan indebære høj risiko, og at en aftale med leverandøren ikke i sig selv er nok. Hver klinik skal lave både konsekvensanalyse og risikovurdering, før et AI-system tages i brug. Reglerne gælder også på hospitalerne.
Konkret betyder det, at patienter på de syv pilot-afdelinger kan sige nej til at samtalen optages og behandles af AI-systemet, hvorefter lægen må notere på den gammeldags måde.
Resultaterne fra Region Syddanmarks projekt ventes inden for et år, og hvis evalueringen falder positivt ud, kan værktøjet danne grundlag for en bredere udrulning på tværs af de danske regioner.
