Senest.dk Redaktion
En lille daglig stigning i ultraforarbejdet mad sløver hjernens evne til at fokusere, viser nyt australsk studie.
Effekten ramte deltagerne uanset om de ellers spiste sundt, og selv en middelhavskost kunne ikke opveje det. Forskerne konkluderer, at det er selve forarbejdningen, ikke kun næringsindholdet, der gør skade.
Studiet er publiceret den 23. april 2026 i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia: Diagnosis, Assessment & Disease Monitoring og bygger på data fra mere end 2.100 demensfrie midaldrende og ældre australske voksne. Bag står forskere fra Monash University i Melbourne i samarbejde med University of São Paulo og Deakin University, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
I gennemsnit fik deltagerne 41 procent af deres daglige energi fra såkaldte ultraforarbejdede fødevarer (UPF), tæt på det australske landsgennemsnit på 42 procent.
En pose chips om dagen er nok
Hovedfundet er enkelt at oversætte til hverdag. For hver 10 procents stigning i andelen af ultraforarbejdet mad faldt deltagernes præstationer på standardiserede koncentrationstests konsekvent.
“For hver 10 procents stigning i ultraforarbejdet mad, en person indtog, så vi et tydeligt og målbart fald i evnen til at fokusere,” siger studiets førsteforfatter, Barbara Cardoso, forsker ved Department of Nutrition, Dietetics and Food og Victorian Heart Institute på Monash University, til News Medical.
“For at sætte det i perspektiv svarer 10 procent cirka til at tilføje en standardpose chips til den daglige kost,” uddyber hun samme sted.
Konkret betød det “konsekvent lavere scorer på standardiserede kognitive tests, der måler visuel opmærksomhed og processeringshastighed”, forklarer Cardoso. Studiet fandt derimod ingen direkte sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og hukommelsestab.
Middelhavskost beskytter ikke
Det mest opsigtsvækkende er, at sammenhængen holder, selv hos deltagere med en ellers sund kost. “Tilslutningen til en middelhavskost opvejede ikke den negative sammenhæng, vi fandt for ultraforarbejdet mad,” siger Barbara Cardoso til SBS News.
Hun peger på selve den industrielle forarbejdning som den sandsynlige forklaring. “Ultraforarbejdning ødelægger ofte fødens naturlige struktur og indfører potentielt skadelige stoffer som kunstige tilsætningsstoffer eller kemikalier fra selve forarbejdningen,” siger hun til pressemeddelelsen.
Hvad gemmer sig i kategorien
Mange forbinder ultraforarbejdet mad med slik, sodavand og pizza fra fryseren, men kategorien er bredere. NOVA-klassifikationen, som forskerne bruger, definerer gruppe 4 som industrielt fremstillede produkter med flere ingredienser inklusive sukker, olier, fedt og salt samt fødevarestoffer “uden eller med sjælden kulinarisk brug” som emulgatorer, fortykningsmidler og smagsstoffer.
Dermed havner en række hverdagsindkøb i samme kategori som chipsene. Frugtyoghurt med tilsat smag og sødestoffer falder typisk i gruppe 4, mens almindelig naturyoghurt regnes som minimalt forarbejdet. Det samme gør de fleste industrielt bagte light-brød med tilsatte konserveringsmidler og glutenforbedrere, og det gælder også plantefars og andre kødalternativer baseret på proteinisolater og bindemidler.
I de eksempler, forskerne selv fremhæver, indgår blandt andet sodavand, indpakkede salte snacks, færdigretter, morgenmadscerealier og industrielt bagt brød.
For Cardoso er konsekvensen, at man ikke kan kompensere sig ud af problemet med en grøn salat ved siden af. Det er, hvor stor en del af kosten der kommer fra industrielle formuleringer, der ser ud til at flytte nålen på koncentrationen.
