Franske forskere har afsløret en ukendt funktion i proteinet HSL, som ellers har været centrum for fedt-forskning siden 1960’erne.
Opdagelsen forklarer en gammel gåde: Hvorfor patienter, der mangler enzymet, ikke bliver overvægtige, men tværtimod taber kropsfedt på sygelig vis.
Et team ved Institut des Maladies Métaboliques et Cardiovasculaires (I2MC) i Toulouse offentliggjorde resultaterne i fagtidsskriftet Cell Metabolism den 23. oktober 2025. Studiet har vakt opsigt, fordi det fundamentalt ændrer forståelsen af, hvordan kroppens fedtvæv styres på celleniveau.
Hovedpersonen er proteinet hormonsensitiv lipase, til daglig forkortet HSL. Det er det enzym, kroppen bruger til at frigøre energi fra fedtdepoterne, når man faster eller motionerer.
Et enzym med to arbejdspladser
I mere end seks årtier har lærebøgerne beskrevet HSL som en ren fedt-nedbryder, der sidder på overfladen af de små dråber inde i fedtcellerne. Det nye studie viser, at enzymet også arbejder et helt andet sted: inde i selve cellekernen.
“I adipocytternes cellekerne kan HSL knytte sig til mange andre proteiner og indgå i et program, der opretholder en optimal mængde fedtvæv og holder fedtcellerne ‘sunde’,” forklarer studiets førsteforfatter Jérémy Dufau i en pressemeddelelse fra det franske sundhedsforskningsinstitut Inserm.
Adipocytter er den faglige betegnelse for de celler, der lagrer fedt. Ifølge studiet skifter HSL adresse afhængigt af kroppens tilstand: Under høj-fed kost ophobes proteinet i cellekernen, mens adrenalin trækker det ud igen, når kroppen faster.
Forklarer en lang gåde
Den nye funktion løser et mysterium, som har drillet forskerne i årtier. Mennesker og forsøgsdyr uden et fungerende HSL-protein burde teoretisk set hobe fedt op, fordi de ikke kan frigøre det. I virkeligheden sker det modsatte: De udvikler lipodystrofi, en tilstand med sygelig mangel på fedtvæv og alvorlige stofskifte-problemer.
“HSL har siden 1960’erne været kendt som et fedt-frigørende enzym. Men vi ved nu, at det også spiller en afgørende rolle i adipocytternes cellekerne, hvor det er med til at vedligeholde sundt fedtvæv,” siger studiets leder, professor Dominique Langin fra Université de Toulouse, ifølge et pressemateriale fra Université de Toulouse gengivet på nyhedstjenesten Medical Xpress.
Forskerne har desuden kortlagt den molekylære mekanisme: HSL hopper ind i cellekernen ved at binde sig til signalproteinet SMAD3, hvorefter en kemisk modifikation kaldet fosforylering kan sende det ud igen.
Et muligt supplement til Ozempic-medicinen
Opdagelsen kommer på et tidspunkt, hvor fedmebehandling er midt i en revolution. GLP-1-præparater som semaglutid, der bl.a. sælges under navnet Ozempic, har vist sig effektive til vægttab, men ledsages af et betydeligt tab af muskelmasse. En videnskabelig gennemgang publiceret hos det amerikanske PubMed Central anslår, at cirka 25-40 procent af vægttabet ved GLP-1-behandling stammer fra tab af mager masse, herunder muskler.
Det franske team peger på, at fremtidige strategier mod fedme og dens følgesygdomme kan handle om at genoprette fedtcellernes normale funktion, ikke kun om at fjerne fedt. Det er en anden tilgang end de nuværende vægttabs-medicintyper, og forskerne understreger, at både fedme og lipodystrofi i bund og grund er sygdomme i fedtcellernes funktion.
Arbejdet er finansieret af Det Europæiske Forskningsråd som en del af projektet SPHERES.