32 patienter med en bestemt genetisk variant af tarmkræft fik immunoterapi i stedet for kemo.
Næsten tre år senere har ingen af dem haft tilbagefald, viser nye opfølgningsdata fra det britiske NEOPRISM-CRC-studie, der blev fremlagt på kræftforskerkongressen AACR i San Diego i april 2026.
Patienterne blev behandlet med lægemidlet pembrolizumab i ni uger før deres planlagte tarmoperation, i stedet for det sædvanlige forløb med operation efterfulgt af tre til seks måneders kemoterapi. Allerede da resultaterne blev præsenteret første gang i 2024, viste de, at 59 procent af patienterne ikke længere havde tegn på kræft, da de gik til operationsbordet, oplyser University College London.
Genetisk undergruppe reagerer kraftigt
Forsøget omfatter udelukkende patienter med såkaldt MMR-deficient eller MSI-high tarmkræft. Det betyder, at cellernes mismatch repair-system, altså den indbyggede mekanisme der retter fejl i dna, ikke fungerer. Når reparationsmaskineriet er sat ud af spillet, hober mutationerne sig op i tumorerne, og det gør netop disse kræftceller særligt synlige for immunforsvaret, når det får hjælp fra immunoterapi.
Varianten findes hos cirka 10 til 15 procent af patienter med tarmkræft i stadie to og tre, hvilket i Storbritannien svarer til mellem 2.000 og 3.000 nye tilfælde om året, ifølge tallene fra forsøgsholdet bag NEOPRISM-CRC.
Sammenligning med standardbehandlingen
Til sammenligning får omkring 25 procent af patienter med samme sygdomsstadie tilbagefald inden for tre år, når de behandles efter den nuværende standard med operation og efterfølgende kemoterapi. I NEOPRISM-CRC har tallet hidtil været nul efter 33 måneders opfølgning. Det gælder både de patienter, hvor tumoren forsvandt helt under den indledende behandling, og dem hvor små rester blev fjernet kirurgisk.
“At ingen patienter har oplevet tilbagefald efter næsten tre års opfølgning er ekstremt opmuntrende og styrker vores tiltro til, at pembrolizumab er en sikker og særdeles effektiv behandling, der kan forbedre resultaterne for patienter med højrisiko-tarmkræft,” siger Dr. Kai-Keen Shiu, der leder forsøget fra UCL Cancer Institute.
Små tal, men markant signal
Studiet er stadig lille. Med 32 deltagere og fokus på en specifik genetisk undergruppe kan resultaterne ikke uden videre overføres til alle former for tarmkræft. Holdet bag understreger selv, at fundene skal bekræftes i større forsøg, før behandlingsregimet kan blive ny standard.
Forskerne fremhæver samtidig en biologisk pointe. “Resultaterne bekræfter ikke alene holdbarheden af de reaktioner, vi så for næsten tre år siden, men giver også afgørende biologisk indsigt i, hvorfor immunoterapi virker så godt i denne sammenhæng,” siger professor Marnix Jansen, der står for den translationelle del af projektet.
Som led i opfølgningen har forskerne udviklet personlige blodprøver, der måler tumor-dna i blodbanen. Når dna’et forsvandt fra blodet under behandlingen, var det et stærkt tegn på, at patienten var fri for kræft, og det mønster passer med de langtidsresultater, holdet nu kan dokumentere.
Patienterne i forsøget blev rekrutteret fra fem britiske hospitaler, blandt andet UCLH i London, University Hospital Southampton, St. James’s University Hospital i Leeds og Christie NHS Foundation Trust i Manchester. NEOPRISM-CRC er støttet af blandt andre medicinalvirksomheden Merck Sharp & Dohme, Cancer Research UK og UCL Cancer Trials Centre.